Et par spørgsmål

brevkassespørgsmål

Et par spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

1. Jeg har fået antidepressiva for depression i 4-5 måneder nu. Jeg har det fantastisk nu. I de sidste par måneder har jeg drømt HVER nat og jeg kan altid huske det. Har tit mareridt, hvilket er rigtig irriterende. Men kan de to ting have noget med hinanden at gøre? Min far siger at når man drømmer, er det fordi hjernen "rydder op"? :)

2. Jeg har for nylig fået en virkelig sød kæreste. Han er meget forstående og vil ikke presse mig til noget som helst - han siger altid, at jeg kun skal gøre noget, jeg selv har lyst til, og at jeg bare skal sige stop. Vi er begge to jomfruer, og vi har talt om at have sex om noget tid. Jeg er bare bange for, at han ikke synes, at jeg er pæn "dernede". Min ene indre kønslæbe er nærmest blålilla? s:

3. Jeg synes, at mine bryster er alt for små. Bruger 75A eller 70B. Tror måske det skyldes, at jeg er undervægtig (har et BMI på 17,3). Jeg er i behandling for anoreksi og skal op på et BMI på 17,8, og jeg vil ikke højere op bare for at få lidt større bryster. Læste for nylig en bog om at man kan få større bryster ved at spise nogle forskellige urter, massere brysterne osv. Kan det overhovedet passe? Plejer overhovedet ikke at tro på sådan noget, men det virker bare fristende at prøve nærmest hvad som helst..

Svar: 

Hej med dig.

Det er godt, at du skriver herinde, når du har så mange spørgsmål, og jeg vil forsøge at svare dem så godt jeg kan.

1) Vedr. din depression er det godt, at du har fået det så meget bedre på medicin. Mareridt er en kendt bivirkning til nogen bestemte slags antidepressiva.

Nu ved jeg ikke, hvad det medicin som du får, hedder, så derfor ved jeg ikke om mareridt er en kendt bivirkning til det du får. Men jeg skriver lige kort om de antidepressiva, som jeg ved kan give mareridt: Nogen gange er mareridt forbigående, dvs. de går over af sig selv, og ses kun i starten af en behandling, når man begynder at tage tabletterne. Der kan gå lidt tid, inden mareridtene forsvinder igen. Andre gange er mareridt ikke forbigående. Hvis de ikke går over, kan man få andre antidepressiva som har samme god virkning mod depression, og som ikke har mareridt som bivirkning.

Jeg synes, du skal tale med din læge (eller psykiater), som har givet dig det medicin. Det kan være, at du kan få en anden medicin, end det du får nu.

Du skriver, at dine mareridt kun har været der i et par mdr, men at du har fået medicin i 4-5 mdr. Derfor er det ikke sikkert, at mareridt har noget med medicinen at gøre. Derfor vil det også være en god ide at tage en snak med lægen, om der kan være andre grunde til, at du får mareridt.

2) Det er dejligt, at du har fået så sød og forstående en kæreste. Det er godt, at han ikke presser dig til noget som helst. Det er en god ting at tale meget om sex, før man er rigtig sammen. Man kan godt være lidt usikker på, om man ser godt nok ud i underlivet, når man skal være sammen med nogen for første gang. Jeg kan ikke helt forstå det med, at din ene indre skamlæbe er blålilla. Begge indre skamlæber skal være af samme farve. Når du skal til lægen, kan du også lige få tjekket underlivet, så du er sikker på, at alt er som det skal være.

3) Jeg tror ikke på, at forskelllige urter og massage af bryster kan få dem til at blive større. Brysternes størrelse afhænger af bl.a. kroppens størrelse (BMI) og hormonbalancen i kroppen, og det er rigtigt, at du kan få større bryster, hvis du tager på i vægt.

Det kvindelige kønshormon østrogen produceres i æggestokke og fedtvæv. Østrogen sørger bl.a. for at stimulere vækst af brystkirtler. Så hvis man ikke har så meget fedt på kroppen, vil brysterne også være små. Piger med anoreksi kan også godt have problemer med menstruationen pga. hormonforstyrrelserne, men det ved du måske godt i forvejen.

Du har en lav BMI, og jeg kan fornemme, at du har en meget stor indsigt i sygdommen og selv er bevidst om mange ting omkring din krop. Det vil være sundt for hele din krop hvis du tog på i vægt. Anoreksi er en meget farlig sygdom, som nogen piger går hen og dør af hvert år. Derfor er det vigtigt at følge den rigtige behandling, og det virker til, at du går meget op i din behandling. Det er rigtig godt. Hvis du tog lidt på i vægt, vil din krop får det bedre, og du vil have en bedre sundhed. Og så vil dine bryster også blive større.  

Med venlig hilsen

Gowsini Joseph

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program