flytte hjemmefra?

brevkassespørgsmål

flytte hjemmefra?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Jeg har aldrig i min vildeste fantasi drømt om at skrive sådan et sted, da slet ikke om mine problemer, men lige nu aner jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med mig selv, eller hvilket valg jeg skal tage. Jeg er lige fyldt 18 her i dec og har kraftige problemer med mine forældre, der er skænderier som bare kan ødelægge mit humør en hel uge, endda et latterligt et, som hvem der ikke har sat sit glas til vask, eller om jeg sover for længe i weekenden. Jeg har været et år på efterskole fordi jeg virkelig skulle væk hjemmefra og det hjalp en hel del, men nu er jeg altså komme tilbage i den kedelige rytme. Jeg vil gerne vide hvordan det fungere hvis jeg skal søge støtte fra kommunen til at flytte hjemmefra, jeg har søgt SU da jeg er i gang med at tage en STX, hvilket jeg begyndte på her i aug. Men da mine forældre bor på tæt på mit gym er der noget med at kommunen ikke kan give så meget tilskud. Jeg tvivler virkelig på at jeg kan fuldføre STX hvis jeg skal bo hjemme alle tre år. Jeg har ingen problemer, hverken socialt eller personligt - det eneste der bare ikke fungere er mine forældre. Men hvis jeg søger hjem fra min kommune, vil de så se hvordan det fungere her hjemme, bliver der sat en prof til at se om det fungerer godt, eller om jeg virkelig skal væk hjemmefra? Og ville jeg blive betragtet som et problem barn der skal have hjælp? Personligt tror jeg måske at der har gjort skade på mig, men ved også at jeg sagtens kan klare at bo alene hvis jeg får en chance for det.

Svar: 

Hej du!

Det er godt, at du har fundet frem til brevkassen her i Cyberhus med dit spørgsmål.

Jeg har tilladt mig at videresende det til Sune i brevkassen "dine rettigheder", for han er bedre til at besvare spørgsmål om dine lovmæssige rettigheder end jeg er.

Du skal derfor kigge i brevkassen "dine rettigheder" for at finde svaret.

Mange hilsner

Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program