Hvordan skal jeg åbne mig op?

brevkassespørgsmål

Hvordan skal jeg åbne mig op?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Jeg er en pige på 16 år. Jeg var til en fest hvor jeg mødte en sød fyr. Vi har skrevet meget sammen siden og også været meget sammen hvor vi har kysset. For lidt tid siden fik jeg så en sms hvor der stod at han synes det var gået for hurtigt, og han følte ikke at han havde lært mig at kende. Jeg spurgte ham om det betød at han ikke ville have noget kørende med mig mere, og han svarede at det ville han gerne, men han ville gerne have at jeg åbnede mig mere op og måske ikke være helt så meget sammen som vi havde været, fordi at han også gerne ville være sammen med andre også. Men jeg har altid været en meget stille og lukket person, fordi jeg føler at hver gang jeg åbner mig op, ender jeg med at blive såret. Men jeg kan vildt godt lide ham, og vil gøre alt for at blive sammen med ham, så jeg vil gerne have hjælp til hvordan jeg skal åbne mig op, og hvad det er jeg skal fortælle og snakke med ham om. Håber i kan hjælpe Hilsen A

Svar: 

Hej A

Det lyder dejligt at du har mødt en sød fyr du er meget glad for. Det lyder også til at han er glad for dig, du skriver i hvert fald at han gerne vil blive ved at se dig selv om der nogle ting han gerne vil have anderledes. Du skriver, at du har svært ved at åbne dig op og at det nu måske kan gå ud over dit forhold til fyren. Det kan være svært at åbne sig op hvis man er bange for at blive såret. Men det kan desværre betyde, at man ender med at blive såret fordi man ikke åbner sig op. Der er altid en risiko for at man bliver såret når man er i et forhold. Det skal man prøve ikke at tænke på. Man skal lære hinanden at kende og være sig selv når man er sammen. Derfor er man også nødt til at åbne op, snakke og vise hvem man er.

Det er svært at sige præcis hvad det er du skal snakke med ham om. Men det kan være en god ide at fortælle ham hvordan du har det når i er sammen. Fortæl ham, at du har svært ved at åbne dig op, og at du måske har brug for i starten at han åbner op for en samtale om det han gerne vil vide om dig. Det kan være nemmere at snakke løs når man bliver spurgt om noget frem for bare at fortælle løs selv. Du kan også tænke over hvad der er du gerne vil vide om ham, og så fortælle de ting om dig selv. Hvis der er nogen ting du synes er svært at snakke om, kan du måske prøve at øve med en veninde inden du snakker med fyren om det. Det er nemmere at snakke om det anden gang.

Jeg håber i finder ud af det og at du bliver glad.

Venlig hilsen Denise

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program