identitetskrise

brevkassespørgsmål

identitetskrise

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Jeg finder det yderst vanskeligt at skulle skrive dette indlæg. Der er mange ting af tage fat på synes jeg. Jeg har i mange år spillede fodbold. Vel cirka en 12 - 13 år. Er dog nu nået til et punkt hvor jeg tvivler på om jeg vil det mere.. og om denne tvivl udspringer af ren og skær ikke lyst til af ville spille eller om det er fordi af jeg nok ikke komme til af spille på nogen af min klubs hold i år (fordi andre spiller bedre).. Om om det har noget med andre ting af gøre i mit liv.. Jeg går i øjeblikket på HF og bruger self en del tid på det, ligesom af jeg bruger en del tid på at tænke over hvad jeg skal lave i fremtiden, da min største drøm om at blive politibetjent nok er urealistisk. Ihvertfald på nuværende tidspunkt. Jeg er for ikke så længe siden sprunget ud som bøsse over for min bedste ven, som tog det rigtig pænt. Det var virkelig en lettelse endelig af få det sagt til noge. Jeg er ikke sprunget ud overfor nogen andre, og føler afmagt og frustration over i kke af føle mig i stand ti af tage dette næste skridt. I påsken var jeg på studietur i udelandet sammen med en lærer og andre kursister fra mit HF-kursus. En rejse der var aldeles fantastisk. Vi havde mange hyggelige stunder og oplevede utroligt meget. For første gang længe var jeg virkelig lykkelig, og det var derfor noget af et antiklimaks af komme hjem til Danmark igen.. Det var helt som af jeg var destineret af skæbnen til at skulle være der.. Nu sidder jeg hjemme i Danmark igen og ryger ned i nogen "buller" indimellem.. Hvor jeg græder og eller tager ud på lange cykel-ture, eller prøver af sove, spille (spil) spise, onanerer eller andet for af få ro. Sammen med mine venner. Både på skolen og andre steder tror jeg ikke nogen har mistanke om af jeg har problemer. Tror jeg heller ikke min mor (som jeg bor alene med) tror. Her føler jeg mig også for det meste enten nogenlunde eller vældig godt tilpas.. og laver massere af sjov (muligvis som et form for skjold) Jeg ved af mange godt kan lide mig, fordi jeg er sjov, flink, hjælpsom og den dur.. men alligevel sidder jeg med en eller anden tvivl om hvad i alverden jeg vil lave og hvordan jeg finder en måde hvorpå jeg igen kan føle "længerevarende" glæde i mit liv.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at der er mange tanker og følelser der pisker rundt i hovedet på dig, det er nogle store overvejelser du går med. Derfor er det også godt at du skriver til os, fordi der er vigtigt at du får snakket om de her ting. Kun på den måde, kan du komme nærmere en "længevarende" glæde i dit liv.

Du spørger om lidt forskellige ting og jeg vil simpelthen prøve at tage dem fra toppen.

1. Fodbold: Det er helt normalt at miste lidt af gejsten, når man bliver ældre. Det kan skyldes at andre interesser tager over, eller hvis man har spillet i mange år. Det kan også sagtens hænge sammen med de andre ting som der sker i dit liv. Derfor kan det være svært at råde dig her, fordi du skal selv mærke efter hvad du har lyst til. Det er helt okay at holde en pause, for på den måde at mærke om du savner det. Det kan også være du kan prøve at gå til noget andet som du synes kunne være skægt..

2. Politibetjent: Jeg ved ikke hvorfor det ikke er realistisk lige nu, men det lyder da ellers som en god tanke. Måske kunne du undersøge hvorfor det ikke er realistisk og hvad der skal til for at det kan lade sig gøre..

3. Studietur: Lyder fedt med en tur til udlandet og med en masse mennesker du godt kunne lide. Det er helt normalt at ryge ned i nogle "buller" efter en rejse. Det er dejligt at rejse og man kan være helt høj over det. Derfor kan det også virke helt deprimerende sommetider at komme hjem igen og til ens hverdag. Heldigvis går det lidt over igen og så kan man jo ellers begynde at glæde sig til næste gang man skal afsted. Det kan være du skulle arrangere en tur til London med nogle venner her i sommeren :)

4: Springe ud som bøsse: Jeg synes det er ret stærkt, at du har fået sagt det til din kammerat og dejligt at han respekterede dig som du er. Jeg tror en del af de frustrationer du oplever lige nu skyldes, at du har lyst til at få det sagt, men ikke rigtig har fået det gjort.

Det er vigtigt, fordi det er den du er og hvis folk ikke ved det, så kan du gå og føle det som om du spiller et skuespil. Og det kan mærkes hårdt og sidde som en sten i maven på dig.

Jeg synes du skal prøve at få meldt det ud og så tror jeg du vil opdage at der lander en ro i maven på dig og måske vil nogle af de andre ting også falde på plads. Du skriver "Identitetskrise" og det er meget normalt at komme igennem sådanne perioder i livet, specielt som ung. Men måske er det ikke en krise, men et spørgsmål om at du faktisk har godt styr på det, men mangler at stå frem som den du er :)

Hvis du kan, så få sagt det til dine forældre, fordi det kan være en rigtig god ting at få deres accept og mærke at de støtter dig. Derefter kan de venner og veninder du har få det at vide i det tempo som passer dig.

Jeg vil også anbefale dig at tage kontakt til LGBT - Landsforeningen for bøsser og lesbiske. De har en ungdomsafdeling som du måske kan bruge til noget.

Jeg vil også anbefale dig at få en chat med en voksen her i Cyberhus. Du kan være anonym og den har åben mandag til torsdag kl. 14-19. Måske ville det også være rart for dig.

Kan du have det godt..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program