Lorte-skole!

brevkassespørgsmål

Lorte-skole!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Undskyld mit skrog men jeg kan lige så godt sige at jeg taler lige ud af posen. Jeg er direkte skuffet over min skole da de ikke tager hensyn til følgende: jeg har ADHD (DAMP), jeg har et dårligt syn, jeg har ufatteligt svært ved tysk, da jeg har et dårligt syn kan jeg heller ikke følge med i tavleundervisning og opnår derved ikke det optimale og laver ikke mine lektier da jeg ikke kan se hvad der står og kan derfor kun lytte men min ADHD gør dog at jeg har svært ved at lytte efter ting der keder mig og pga. mit dårlige syn kan jeg ikke finde ud af skolen og finder den derfor nærmest irrelevant. Jeg kan heller ikke få lov til at høre lavt såkaldt rytme-musik selvom at det hjælper mig med at koncentrere mig og derved så vidt som muligt yde det optimale fra min side af. Mit spørgsmål er kort og godt: min skole tager ikke hensyn til mine handicap(per?), hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er vildt frustreret. Det lyder til at du gerne vil lave noget i skolen, men at du føler at skolen ikke tager hensyn til dit syn og din ADHD.

For at svare helt kort på dit spørgsmål: Jo, de skal tage hensyn til din ADHD og hvis du har et dårligt syn.

Når det er sagt, så skal du have en læge og dine forældre på banen. Det er super at du kender dig selv så godt, at du har nogle ideer til hvad der kan hjælpe dig i skolen. Og det kan du bruge til noget.

Men først skal dine forældre kontakte skolen og bede om et møde. Her skal i snakke om hvad i kan gøre for at det bliver lettere for dig. Måske vil skolen bede om en lægelig vurdering. Det betyder at din læge skal skrive hvordan dit syn og din ADHD påvirker dig og hvilke hjælpemidler du har brug for.

Når det er sket, så kan du og dine forældre lave en plan sammen med skolen, og en aftale omkring hvad der er bedst for dig.

Prøv først det og så håber jeg at din skole vil lytte og prøve at hjælpe dig. Hvis ikke det virker, så synes jeg du skal logge på chatten her i Cyberhus, fordi så kan du chatte med en voksen og fortælle lidt mere om det hele. De voksne er rigtig gode til at finde andre voksne der kan hjælpe dig og give dig flere ideer..

Hej igen

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program