min far er voldlig

brevkassespørgsmål

min far er voldlig

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

jeg er nu fjorten år gammel og er for nygeligt blevet slået af min far! jeg vil ikke finde mig i det mere... så jeg ville spørge om hvad jeg selv kan gøre for at få det til at stoppe?? og nu er mine forældre skilt så jeg ville også spørge om mine rettigheder, hvad angår hvem jeg skal bo hos og om jeg selv kan sige at jeg ikke vil have så meget at gøre med min far...

Svar: 

Hej pige på 14,

Jeg er ked at høre, at din far er voldelig overfor dig. Men samtidig er jeg glad for, at du er så modig, at du nu gør noget ved det.

Det er ikke okay din far slår dig og faktisk er det din fars opgave at passe på dig, og sikre at du har et trygt og rart liv. Det står der faktisk i loven at han skal gøre det. Derfor er det også ulovligt at han slår dig og han kan blive straffet for det. Derfor er det super godt at du spørge andre voksne om råd og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Du spørger hvad du selv kan gøre, for at få det til at stoppe. Du har allerede gjort det vigtigste du kan gøre, nemlig at tage kontakt til voksne, nemlig ved at skrive her ind. Det næste jeg syntes du skal gøre er, at tage kontakt til en voksen i din omgangskreds, som du har tillid til. Du skal nemlig ikke gå alene med det her og selv sørge for det stopper. Det er for stort ansvar for en pige på 14 at klare selv. Du har brug for en voksen der kan støtte dig og hjælpe med, at gøre de ting som du ikke kan eller må, fx på grund af din alder, eller pga. du stadig bor og er tæt på din far.

Du skriver ikke noget om din mor, men hvis du har tillid til hende, syntes jeg du skal fortælle hende hvad din far gør og fortælle hende om hvordan du har det.

Er din mor ikke i stand til at hjælpe dig, af den ene eller anden grund, er der sikkert en anden voksen i din omgangskreds. Det kan være en venindes mor du taler godt med og syntes virker ok, det kan være en lærer du har tillid til eller måske en pædagog, hvis du går i klub.

Næste skridt kunne være, at tage kontakt til kommunen og fortælle dem hvad det er der sker med dig. Det er blandt andet her det er godt at have en voksen med der kan snakke for dig og sørge for at du bliver forstået og får den bedste behandling du kan på kommunen. Når i har taget kontakt til kommunen er det sådan i Danmark, at børn fra 12 år og opefter, skal spørges hvordan de har det og hvad de ønsker i den situation de står i. For eksempel hvem du helst vil bo hos. Du kan ikke selv bestemme hvor du gerne vil bo, men kommunen skal høre din holdning og så tage en beslutning.

Så, det er super godt og meget modigt af dig, at du ikke ville finde dig i din fars behandling mere og taget kontakt til nogle der kan hjælpe dig videre. Men det er også vigtigt, at du nu finder en voksen du har tillid til, som kan hjælpe dig videre gennem kommunen.

Hvis du har brug for at kontakte en voksen fra cyberhus.dk, hvis du for eksempel har mere du vil spørge om, kan du bruge vores chatrådgivning. Den er åben fra kl. 14 til kl. 19 hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Jeg håber på det bedste for dig!

De aller bedste hilsner
Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program