forelsket i 'internet pige' ?

brevkassespørgsmål

forelsket i 'internet pige' ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Jah hej. jeg er en 13 årig dreng som så er blevet forelsket i en af dem jeg skriver med over nettet, jeg har vel haft hende's mobil nr og msn i mange måneder nu.. og vi har været kærester selvom vi egentlig ikke har mødt hinanden, men hun har nu slået op med mig og har fundet en af anden. problemet er nu at jeg stadig er forelsket i hende, men kan ikke fået taget mig sammen til at møde hende i virkeligheden og få talt ud .. hun ved godt jeg er forelsket i hende. Jeg havde en drøm i nat om hende, og det mindede mig bare endnu mere om hvor meget jeg holder af hende, og jeg kan bare ikke klare det. det driver mig til vanvid. Men selvom hun ved jeg er forelsket i hende ved hun vidst ikke hvor meget hun egentlig betyder for mig.. kan du give mig nogle råd til hvordan jeg kan vinde hende tilbage, for.. jeg kan virkelig ikke klare det ...

Svar: 

Hej med dig

Det er svært at svare på, hvad du skal gøre for at få hende tilbage, specielt fordi hun har fundet en anden kæreste, men når du er så forelsket i hende, synes jeg da, du skal prøve.

Da hun slog op med dig, gav hun dig måske en grund til, at hun ikke ville være kærester med dig mere. Hvis hun gav dig en grund, som har noget at gøre med, at du har gjort noget forkert, kan du jo prøve at rette op på det. Men det kan også være at hun bare ikke er forelsket i dig mere, og så må du respektere det, fordi du kan ikke bestemme hvad hun føler.

Ellers vil jeg sige, at hvis du vil have hende tilbage, bliver du nok nødt til at mødes med hende. Det lyder som om, det er svært for dig at skulle mødes med hende, men det er også svært at have et forhold med en person, som man aldrig har mødt. Det er måske lidt hyggeligere at sidde og se en film sammen med sin kæreste eller gå en tur på gågaden, end kun at skrive sammen eller snakke sammen over telefonen. Så jeg vil råde dig til at springe ud i det og spørge hende, om I ikke skal mødes.

Husk også på at hvis hun siger nej, så skal du respektere det og så handler det om at du skal prøve at komme videre i dit uden hende.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program