Er det lovligt eller ej?

brevkassespørgsmål

Er det lovligt eller ej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Er det lovligt at oprette et retro hotel af Habbo? Hvis nej, er der så straf eller bøder hvis man gør?

Svar: 

Halløj.

Nej, det er ikke lovligt at tage en digital kopi af habbo, medmindre rettighedshaverne  har givet deres tilladelse - enten ved at tillade kopiering helt generelt eller ved at give mere specifikke og konkrete tilladelser.

Hvis du går ind på habbos hjemmeside, og kigger i bunden, kan du se at der står "© 2004 - 2011 Sulake Corporation Oy. HABBO is a registered trademark of Sulake Corporation Oy in the European Union, the USA, Japan, the People's Republic of China and various other jurisdictions. All rights reserved." som betyder at deres hjemmeside tilhører dem og at de har rettighederne til den.

Der står i  "Bekendtgørelse af lov om ophavsret", at den som laver et værk - eller i det her tilfælde en online social chat, har eneretten til værket. Du kan læse om lovgivningen ved at trykke her.

Der er forskellige strafferammer, hvis man laver kopiering, og man kan blive straffet med bøder eller i værste fald fængsel i op til 1 år og 6 måneder, hvis det er omfattende kopiering man har lavet. Derudover skal man betale erstatning til rettighedsindehaverne

Det er lidt indviklet med al det der lov, men altså du må ikke på den måde kopiere noget som andre har lavet, uden at få lov af dem.

Venlig hilsen

Steffen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program