Bange

brevkassespørgsmål

Bange

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej, jeg er en 14-årig dreng som er ret vild med en pige, hun vil gerne både finger, handjob og måske sex. Min pik er 13 cm i længde og 4cm i bredde (stiv), tænkte på om der er kondomer i den størrelse. Jeg syntes det er pinligt (med min pik-størrelse) da nogle at dem hun har haft før har været 15-16 årige, syntes du/i jeg skal kaste mig ud i det? Tak på forhånd (:

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

Dejligt du har fundet en sød pige du er vild med.

Først bliver jeg nød til at sige at når du er 14 år gammel er du under den seksuelle lavalder. Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder at du mindst skal være 15 år for at have sex. Jeg synes derfor det er en god idé at du venter til du er fyldt 15 med at kaste dig ud i det.

Ellers har jeg lyst at sige at din pik er lige som den skal være i din alder. Så den behøver du slet ikke være pinlig over. Den er en del af dig og den skal du være stolt over. Der findes så mange forskellige størrelser, længder, former osv.

Hvis I alligevel vælger at prøve det, så er det rigtig godt at bruge kondom. Og ligesom pikken findes i mange størrelser og længder, så findes der også kondomer. Så du skal nok finde en der passer til dig også.

Jeg vil også gerne sige at det er vigtigt du lytter til dig selv og mærker efter om du selv er klar til sex. Selvom hende du er vild er klar, så behøver du ikke også være det.

De bedste hilsner,

Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program