Hvad ska jeg gøre mht stuearrest?

brevkassespørgsmål

Hvad ska jeg gøre mht stuearrest?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hejsa. Jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med? Jeg er 14 år og har boet alene med min mor siden 2009 hvor min far desværre døde af kræft. Inden min fars død, havde jeg og mine forældre det rigtig godt og nærmest problemfrit. Men siden hans død, er det bare gået totalt galt mellem min mor og jeg. Hun er blevet så ufatteligt streng og kontrollerende at det ikke er til og holde ud. Jeg får udgangsforbud for det mindste og jeg må aldrig tage med veninderne i byen. Forleden havde vi et kæmpe skænderi, som endte med at jeg fik stuearrest i TRE måneder!! Det enste der skete var, at jeg tog med en veninde til aalborg efter skole - bor i hjørring. Vi tog ind for at shoppe lidt osv. Godt nok havde jeg dagen før spurgt mor om hun kunne køre os, men fik afvide hun skulle på job. Så vi tog jo bare toget, men da kl blev 16 og mor kom hjem og så min sedel, sendte hun en virkelig kold sms hvor der bare stod "stå ved salling om en time!" Og så hentede hun os og vi kørte min veninde hjem. Og da min veninde stod ud af bilen, gik mor bare totalt amok, fordi jeg ikke havde spurgt hende om lov, men jeg lagde jo en sedel, og dagen før hvor hun sagde hun skulle på job og derfor ikke kunne køre os, sagde hun jo hellere ikke at jeg ikke måtte tage afsted, men bare at nej det måtte vi planlægge en anden dag hvor det passede bedre. Og alligevel giver hun mig stuearrest i tre måneder. Jeg syntes virkelig hun overdriver når det er, og tænker på om hun har ret til og bestemme det/holde mig indespæret så længe, hun har taget alt fra mig, mobil, internetforbindelse - alt det som kan holde mig forbundet til omverdenen. Og det er simpelthen udeholdeligt, og ved ik hva jeg skal stille op?? Hun henter mig efter skole og dans eller får mine bedsteforældre til det, og selv om min mormor også giver mig ret i at mor er for streng, så lytter hun bare slet ikke og vil ikk overhovedet tænke på at korte den stuearrest bare lidt ned. Forstår ikke hvad der går galt? Sommetider føler jeg bare hun hader mig. Hvad skal jeg stille op? Jeg vil så gerne ha ophævet den stuearrest ? Nogle råd? Har forsøgt og snakke med hende og skrive et brev, men hun vil bare ikke skifte mening om den stuearrest. Hilsen Clara

Svar: 

Hej Clara

Hvor er det trist at du og din mor har mistet din far. Det må have været rigtig svært for jer begge to og er det helt sikkert stadigvæk, fordi det kan godt tage meget længere tid end 2 år at finde en ny rytme og dagligdag igen, når man mister et menneske som betyder så meget.

Som jeg forstår, så var dine forældre rigtig glade for hinanden og imens din far levede havde I det godt sammen i familien. Så udover at have mistet din far har din mor og dig altså også mistet noget sammenhold som familie. Det sker desværre nogle gange I familier i en situation som jeres, fordi du og din mor begge har et savn efter din far på hver jeres måde - og så kan det være svært at have overskud til at forstå og tage hensyn til hinanden.

Jeg synes også det lyder som en ret voldsom stuearrest din mor har givet dig- og jeg tror hun har gjort det fordi hun mangler overskud til at få dagligdagen til at fungere ( det er mit gæt ) - så jeg synes det lyder som om I har brug for hjælp til at komme videre.

Det lyder som om det er for svært for jer at snakke sammen lige nu, så foreslår faktisk at du snakker med din mormor om de ting jeg her har nævnt og beder hende om hjælp til at finde ud af hvordan I bedst kan gribe det an. Umiddelbart tænker jeg at du og din mor skal tale med en familieterapeut. Det kan findes ved kommunen eller man kan selv betale for det ved en privat hvis din mor hellere vil det. Men jeg synes at du og din mormor sammen skal insistere på overfor din mor at I skal have hjælp til at komme ud af denne "knude". En lang stuearrest vil ikke løse jeres problem med tale sammen efter tabet af din far.

Sidst men ikke mindst tror jeg du kan være stensikker på at din mor ikke hader dig - hun har det "bare" rigtig svært.

Du kan selv overveje om du synes det er en idè at printe dit brev og mit svar ud og lade din mormor og/eller mor læse det ? ?

Hvis du har brug for at tale mere om det og flere råd, så er du også velkommen i chatrådgivningen - og tak for dit brev!

Kh Denise

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program