Drikkeri

brevkassespørgsmål

Drikkeri

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus (Klar, parat og teenageliv), Jeg har et spørgsmål omkring drikkeri i min alder. -- Er det normalt, at jeg som 16-årig, ALDRIG har drukket eller smagt alkohol? Jeg har aldrig gjort det pga. følgende grunde: - Har hørt, at det skader ens hjerneceller og andre celler i ens krop. - Det vil/kan give bevistløshed. - Man vil kunne (efter min mening) huske mindre. Så jeg tænker, at det er helt normalt IKKE at drikke. Men tager jeg fejl? Går jeg glip af noget, ved at være u-beruset? -- Med Venlig Hilsen, Web-Programmøren

Svar: 

Hej med dig

Først vil jeg sige, hvor er du sej du tager stilling til tingene. Du har helt ret i de ting du skriver. Alkohol er gift for kroppen. Det overbelaster leveren og skal udskilles som et toxin (giftstof). Der er ingen sunde effekter ved alkohol og du går derfor ikke som sådan glip af noget. Kroppen kan godt klare at udskille de 5 genstande, men det er en øvre grænse og ikke noget man råder nogen til at drikke.

Jeg synes det er et valg man tager og rigtig mange drikker i din alder, fordi det føles som om alle de andre også gør det og man vil, som du siger, ikke gå glip af noget. Det er virkelig flot du selv tager stilling og derefter tager et valg, der passer dig.

Jeg ved ikke om det er "normalt" ikke at have drukket alkohol når man er 16 år. Det burde være ret normalt, fordi man skal være 16 for at købe alkohol. Jo yngre man er desto mere ødelæggende er alkohol også, fordi kroppen ikke er færdigudviklet. Drenge udvikler sig indtil starten af 20'erne.

Jeg synes, udmiddelbart ikke man skal stræbe efter at være normal eller passe ind. Jeg synes, man skal være sig selv og det lyder du virkelig god til, hvilket er rigtig sejt gået, fordi det kan være rigtig svært især hvis det betyder man går mod strømmen.

Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program