Piller

brevkassespørgsmål

Piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej, jeg har bare lige et hurtigt spørgsmål jeg godt vil have svar på: Kan man blive afhængig af Panodil el. Pinex?

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål.

Lidt om Panodil ( som har det aktive stof paracetamol og er det samme som ex. Pamol og Pinex): der er ikke risiko for at blive afhængig af panodil som sådan. Det er jo nogle piller som virker svagt smertestillende og febernedsættende. I de rigtige doser er de for så vidt ufarlige.

MEN man må altså som voksen kun få MAX 4 g om dagen = 2 piller 4 gange om dagen ( og det er vægten der afgører om man er voksen eller ej). Mere end det kan leveren ikke omsætte og den kan få voldsom skade heraf. Man skal indlægges akut på sygehuset hvis man ved et uheld har taget for mange ( selvfølgelig også hvis man har gjort det bevidst - man dør nemlig ikke af det i første omgang, men ødelægger dog sin lever som ellers er et ret vigtigt organ).

Der er nogle potentielle bivirkninger ved Panodil (paracetamol) ligesom på alt andet medicin, men de er ret sjældne. Ikke desto mindre skal man jo altid tænke sig om og ikke bare spise medicin for at dæmpe nogle symptomer ( smerter/ feber) som måske kunne behandles bedre hvis man fandt årsagen til dem.

Så helt overordnet vil jeg sige, at hvis du synes du går og spiser meget Panodil pga. smerter eller feber, at du skal få det undersøgt hos din læge. Du har trods alt ikke nået en alder hvor det af den ene eller anden grund er mere almindelig at gå at have ondt. 

Det var et lidt langt svar på et kort spørgsmål, men håber det gav lidt stof til eftertanke.

Mange hilsner, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program