Hjælp! Er Ensom!

brevkassespørgsmål

Hjælp! Er Ensom!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej Jeg føler mig tit ensom og alene, dog har jeg venner som jeg er tit er sammen med. Jeg holder især meget af min veninde, som nok er den eneste der ved at jeg har det sådan. Og når jeg er sammen med hende glemmer jeg det tit at jeg selv har det skidt, hun har desværre også nogle problemer. Hun vil bare ikke indrømme dem. Jeg prøver at hjælpe hende, for jeg tror at hun har noget der ligner anoreksi. - Men da jeg selv har problemer med at acceptere mig selv, er det svært at sige at hun skal. Når jeg kigger mig i spejlet, finder jeg alle mine fejl. Jeg er alt for tyk, også selv om jeg for af vide at jeg er smuk, tror jeg ikke på at de der siger det har ret. Jeg vil gerne tabe mig 10 kilo. Jeg er næsten helt holdt op med at spise, og jeg bliver nærmest stolt af mig selv når det eneste jeg spiser er aftensmad om dagen. Jeg kan bare ikke lade være, for jeg ser det som en tabt kamp hvis jeg spiser også selvom jeg er rigtigt sulten. Jeg har det problem at jeg bliver afhængig af folk, eller sådan føler jeg det. Jeg kan ikke lide at være alene og ringer tit til folk. Jeg føler mig lidt som en belastning, men jeg kan ikke klare at sidde i mine egne tanker. Jeg hører oftere og oftere en stemme der siger at jeg ikke er god nok, at jeg skal tabe mig, at jeg burde dø, at jeg burde skærer i mig selv, at jeg burde føle smerte, at ingen kan lide mig, og at folk ikke bryder sig om mig. Jeg går tit ned når det sker, og begynder at græde jeg prøver at skjule det. For folk ville tro at jeg var sindsyg hvis de hørte det. Jeg føler mig meget presset til at blive god i skolen, både min mor og min bror mener at jeg skal yde mere end jeg kan. Min bror som går i gymnasiet får næsten altid 12 og har nemt ved alt det faglige. Han er mit forbillede men han presser mig til at være god og retter mig konstant og jeg går nogen gange ned over det. Jeg har haft det sådan siden jeg slog op med min ex, som jeg slog op med for ca. 2 måneder siden. Jeg elskede ham ikke mere. Han var ikke en god kæreste eller det var i hvert fald det folk sagde, han snakkede tit ned til mig, jeg følte mig tit udnyttet men alligevel blev jeg hos ham i over 1 år. Da jeg havde været sammen med ham i ca. 6 måneder var han mig utro, jeg var helt ødelagt. Og tænkte at det var mig der var noget galt med men jeg blev så hos ham. Han udsatte mig for så meget og jeg tænkte at jeg alligevel ikke var det værd. Jeg var bare glad for at der var nogen der ville have mig. Jeg blev nærmest afhængig af en anden dreng som jeg så i dag har noget kørende med, men igen føler jeg mig alene. og jeg føler at jeg belaster ham. Jeg holder så meget af ham at jeg er bange for at skræmme ham væk. Jeg prøver at virke kold og uinteresseret og glemmer at svare med vilje selvom det er svært at lade være. Jeg tænker tit på at forsvinde jeg ved at folk alligevel vil glemme mig hurtigt bagefter. Jeg betyder ikke rigtigt noget for nogen. Men er det normalt at føle sådan? Og hvordan får jeg den der stemme til at forsvinde?:( Hjælp! KH En ensom pige!

Svar: 

 

Kære Ensom Pige,

 Jeg kan høre du har det rigtig svært lige for tiden, og det er godt du skriver hertil! Det lyder til at er en hel masse ting der kører rundt i dine tanker, og jeg kan godt forstå du synes det hele er svært lige nu.

 Du fortæller at du ofte føler dig ensom og alene, har problemer med at acceptere dig selv, er stoppet med at spise, og at du oftere og oftere hører en stemme der fortæller dig at du ikke er god nok – jeg synes det lyder som nogle ret store problemer – og jeg synes ikke du skal gå med alt det helt alene! Jeg synes helt klart du skal have noget hjælp til at komme videre, så du kan få det bedre med dig selv igen. Kunne du fx snakke med en af dine forældre? Eller måske er der en lærer du stoler på? Jeg tror også det kunne være godt får dig at få en snak med din læge omkring den stemme du hører – så din mor, eller den voksne du vælger at snakke med, kunne også hjælpe dig med at få en tid ved lægen. Jeg ved godt at det er rigtig svært at skulle fortælle disse ting til nogen, men det er vigtigt du ikke går alene med det.

 Du fortæller også at du har en rigtig god veninde, og det er godt at høre. Og det lyder også til at i kan fortælle hinanden om jeres problemer. Jeg kan høre at du er en meget omsorgsfuld pige, sådan som du bekymrer dig om hende, selvom du også selv har problemer. Hun er heldig at have en veninde som dig!

 Derudover fortæller du om din ekskæreste, og jeg synes det lyder som den rigtige beslutning, at du slog op med ham, efter alle de ting han har udsat dig for! Men også ret sejt! Det kræver meget mod at bryde ud af sådan et forhold, når man har det svært med sig selv. Det viser at du er en stærk pige – og at du allerede har taget det første skridt – og et meget svært skridt! Det næste bliver at få at få snakket med nogen om hvordan du har det.

 Det lyder da også dejligt at du har mødt en anden sød dreng, som du er glad for. Og du fortæller, at du er bange for at skræmme ham væk. Måske kan du bare snakke med ham om, at tage det stille og roligt, og bare se hinanden et par gange i ugen. Så vil du stadig have tid til selv at få det bedre, og han vil ikke føle sig presset?

 Hvis du synes det er svært at skulle fortælle disse ting til en af dine forældre – eller hvem du nu vælger, så kan du også vise dem dit brev hertil i stedet for. Det er et rigtig fint brev, der beskriver dine tanker godt.

 Du er også meget velkommen til at logge dig på vores chat hvis du vil snakke lidt mere om det hele først, eller hvis du mangler flere råd.

 Mange tanker fra Helle.

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program