Når fortiden ikke vil give slip!

brevkassespørgsmål

Når fortiden ikke vil give slip!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej cyberhus. Ehm jeg ved ikke helt hvor jeg ska sætte den her ind, så jeg har bare sat den her i ” når det gør ondt inderst inde.. Jeg er en pige på 17, som har oplevet mobning siden 0. klasse til og med 10 klasse. Og chikanen fortsætter stadig den dag i dag over facebook, hvor jeg nu har måtte slette stortset alle jeg kender her fra min by hvor jeg er fra. Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at bo på et skolehjem så jeg nu går i skole 1½ time væk fra hvor jeg bor og bor så også ved siden af min skole til hverdag! Og det jeg PISSE lykkelig for. Nå anyways! Det jeg ska ud med, er at.. jeg har den her helt vildt dejlige fyr, ehm altså vi er ikke rigtigt kærester, men vi flirter rigtig meget og ja. Laver ting kærester laver men føler mig bare ikke sårn ja klar til at sku sættes i den der bås som ” i et forhold” .. hmm men grundet al den mobning jeg har været igennem har jeg fået det helt VILDT! Dårligt med mig selv. Og jeg er så træt af det:( det påvirker min dagligdag så sindssygt meget. Hver eneste dag kontrollere jeg hvad jeg spiser og drikker.. og jeg har et psykisk behov for hver eneste dag at skulle dyrke noget motion. Så jeg cykler ca 15 km dagligt + jeg løber 5 gange om ugen ca. + noget basal styrketræning hver dag, og et lidt hårdere program ca hver anden dag. Jeg hader min krop. Og jeg hader mig selv :S og det påvirker mig desværre rigtig meget når mig og min fyr vi er sammen og det går hen og ender med sex. Jeg har svært ved at nyde sex eller andre ting med ham når ikke jeg har tøj på :/ og han vil rigtig gerne hører om mine fantasier og sådan men jeg .. jeg har slet ikke frække fantasier om mig selv eller noget fordi jeg hader mig selv så meget:( det eneste jeg ser når jeg ser mig i spejlet er en tyk ulækker pige, som ikke fortjener at blive elsket som en kæreste :/ .. Han bliver rigtig ked hver gang han hører jeg siger sårn om mig selv, da han jo self. Er helt uenig! Og han vil så gerne hører om mine fantasier, og han vil så godt ha at jeg ka acceptere mig selv og nyde når vi er intime.. Jeg ved bare ikke hvad je ska gøre, for han siger at jeg ikke skal føler mig presset af ham, men alligevel ved jeg jo godt at han er en fyr og fyre vil jo godt sådan noget. Og ved jo godt han godt vil hører mine fantasier men.. det piner mig.. føler mig ikke god nok og ved bare ikke hva jeg ska gøre med det hele for jeg er træt af ikke at ku li mig selv. Jeg har prøvet alt hva de siger man ska gøre.. :( men jeg ka ikke slippe det.. så går det godt i små perioder hvor jeg får det bedre og bedre og.. .. bum bum. Så er jeg nede i hullet igen :S hader mine øjne, jeg hader mit ansigt.. mine bryster, min arme, min mave, mine lår, mine hofter, mine legge, mine tær. Intet er godt nok :/ Hvad ska jeg prøve at gøre? :/ hvad kan jeg gøre?:( jeg er træt af at ha det åsrn her :(

Svar: 

Kære du

Først og fremmest kan jeg godt forstå, at det må have været hårdt for dig med mobningen i din hjemby, og jeg synes det lyder som en god idé at du har slettet dem alle på facebook.

Det lyder rigtig ubehageligt at du oplever at du virkelig ikke kan lide dig selv. Og jeg tror du har ret i, at du har fået det sådan fordi du er blevet mobbet. Jeg kan godt forstå du er træt af at have det sådan..

Du siger du har prøvet at gøre, alt hvad de siger, men jeg er lidt i tvivl om du faktisk har fået hjælp med alle de tanker og følelser du har? Har du snakket med nogen om dem? Du skriver også at du har brug for at komme ud med det, så det lyder rigtig meget som om, at du har brug for at tale med nogen, som virkelig kan hjælpe dig.

Jeg tænker at det kunne være godt for dig at tale med en professionel om det. Måske kan dit skolehjem anbefale en psykolog til dig? Ellers kan du snakke med din læge og få anbefalet en psykolog gennem ham? Synes i hvertfald at du fortjener at få hjælp til håndtere disse tanker og følelser, så du kan få det bedre med dig selv..

Derudover har jeg lige lyst til at fortælle dig, at du fortjener at blive elsket som en kæreste - det vil jeg gerne lige slå fast! Og det lyder tilmed til, at du har fundet dig en sød fyr, som holder af dig og som bekymrer sig om dig. Du skal også vide at det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at tale om dine fantasier eller gøre andre ting med din fyr. Han siger at han ikke vil presse dig til noget, og det synes jeg du skal lytte på, og kun gøre det du har lyst til.

Jeg håber du har mod på at få talt med en professionel omkring dine tanker og følelser.

De bedste hilsner fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program