FORVIRRET!!!

brevkassespørgsmål

FORVIRRET!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej. Jeg har 2 spørgersmål,som jeg håber at i vil svare på. 1) 2 af mine rigtige gode veninder, siger at jeg har forandret mig, her på det sidste, på den dårlige måde,problemet er at de ik vil sige hvad der er forandret, og jeg vil rigtig gerne vide det, så jeg kan lave det om, jeg er rigtig bange for at miste dem, for de betyder ret meget for mig, hvad skal jeg gøre???? 2)Jeg har en super dejlig kæreste som jeg elsker rigtig meget , vi har været sammn lidt over 1 månede, problemet er at det virker bare som om at han ik stoler på mig, hver gang jeg spøger ham over besked,om han stoler på mig, skriver han bare "ligemeget og jaja", jeg bliver rigtig ked af det,fordi nongle gange er jeg bange for at han er ligeglad med mig. Er han det????

Svar: 

Hej med dig.

Jeg vil gerne prøve at svare på dine 2 spørgsmål.

1. Når du er meget glad for dine veninder, så kan jeg godt forstå du ikke har lyst til at miste dem. Det er meget naturligt at have det sådan. Når de betyder meget for dig, så vil mit forslag være, at du prøver at fortælle hvorfor du gerne vil vide, hvordan du har fornandret dig. Jeg tænker, at du gerne vide det, så du faktisk har en mulighed for at gøre det bedre. Måske ved de ikke at det er sådan du tænker? Jeg tror, at jo mere du fortæller hvordan du har det, jo bedre vil dine veninder kunne forstå og måske hjælpe dig til, at forandre dig tilbage til den gode måde.

2. Dejligt du har en kærste du er glad for. Det er svært for mig at afgøre om han er ligeglad med dig eller ej, men hvis du kan mærke på ham, at han er glad for dig hver gang I er sammen, så synes jeg det er det du skal gå efter.

Hvis du spørger ham tit om han stoler på dig, så kan det måske godt være at han synes det bliver for meget og derfor kun skriver: "jaja" og "ligemeget". Jeg tænker, at hvis han først har sagt én gang at han stoler på dig, så synes han måske at det er nok? Grunden til at du så bliver i tvivl er måske fordi du har brug for at høre det flere gange end han har? Det er i hvertfald meget naturligt at have forskellige behov i et kæresteforhold. Så måske er problemet, at du har mere brug for at snakke om "at stole på" end han har. 

Så jeg tror ikke du behøver at være nervøs for, hvad han tænker, hvis du generelt har en følelse af, at han godt kan lide dig. Men hvis det er noget du bliver ved at tænke meget over, så synes jeg du skal prøve at tage en snak med ham om, hvad han tænker om det osv. 

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program