udflåd problem

brevkassespørgsmål

udflåd problem

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej. Synes jeg har skræmmende meget udflåd, som jeg bare ser kommer ud i lange trykke stråler når jeg er på toilet. Kan forstå at det meget normalt, at der kommer meget udflåd ved ægløsningen, men synes bare at den periode jeg oplever det spænder sig over er lang - Fra slutning af min menstruations periode, til den næste starter og som jeg oplever det nu, er det næsten hver eneste gang jeg sidder på toilettet. Det frustrerer mig, for hvis det ikke er menstruationsblod så det udflåd, aldrig en tør periode, hvor jeg bare kan sidde på toilet uden at se en lang stråle et eller andet forlade min skede. Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre? Er da glad nok for at jeg har let til at blive våd når jeg bliver ophidset, men oplever det som et problem efter som jeg ikke kunne forestille mig at nogen egentlig synes det lækkert at skulle drukne i udflåd fx ved oralsex, for synes virkelig der kommer meget. Oplevede engang under sex at en fyr nævnte at jeg var meget våd, fordi hans penis blev ved med at glide ud. Efter det, har jeg været meget tilbage holdende, for jeg tænkte at det var noget unormalt at være så våd, og som jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal håndtere? Det hele gør mig en smule ked af det, efter som jeg også rigtig godt kunne tænke mig at prøve at være sammen med en pige, men ikke rigtig tør kaste mig ud i det, fordi jeg synes det synd for hende, at hun skal begive sig ned til det der :/.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg synes det er rigtig godt du skriver og jeg kan sagtens forstå at du føler det er et problem, jeg ved andre piger også har oplevet det. Jeg vil prøve at svare dig, så godt jeg kan.

Som du selv skriver, så er det helt normalt at have udflåd og det kan også være trådtrækkende - sådan at udflåden kommer ud i sådan nogle tykke tråde, som kan være meget lange.

Det kan være meget irriterende at have udflåd og det virker også som et stort problem for dig, fordi det påvirker din lyst til at udforske sex. Derfor kan jeg godt forstå at du gerne vil vide, hvad der sker og hvad du kan gøre.

Jeg synes du skal bestille en tid ved din læge, fordi han eller hun bedre kan give dig besked omkring hvad der gør at du har så meget udflåd - især også fordi du synes at du har skræmmende meget udflåd. Udflåd kan være naturligt, men det kan også være et tegn på gener eller forandringer i miljøet i din skede - og lægen kan hjælpe dig med at finde ud af hvad der sker.

Jeg håber du får en tid ved din læge og bliver klogere på hvad der sker med din krop, sådan at du ikke skal gå og være ked af det og så du kan springe ud i dine sexfantasier uden at være nervøs.

Håber det gav dig lidt svar.

Mange hilsner Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program