hvad har jeg ret til?

brevkassespørgsmål

hvad har jeg ret til?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej brevkasse.

Først vil jeg lige fortælle lidt om hvorfor jeg vil spørger om det..

jeg er 18 år, jeg har døjet med meget slemme mavesmerter siden 3-4 klasse, min læge tar mig IKKE seriøst! når men jeg startede på SoSu i august 2011 og havde alleredet meget fravær i oktober så jeg fik en ny chance og startede på et nyt hold i november og det gik faktisk heller ikke, alt det fravær var mine mavesmerter. jeg blev bedt om at stoppe på skolen og starte på produktions skole. det gjorde jeg så her i januar. og faktisk alleredet nu er jeg ved at blive smidt ud af produktions skolen fordi jeg har så meget fravær pga de mavesmerter jeg har og jeg går til lægen hele tiden men hun gider ikke tage mig ordenlig seriøst. Det var meningen jeg skulle starte på SoSu igen til august 2012 men må rykke det til november 2012. Så mit spørgsmål er at hvis jeg bliver smidt ud af produktions skolen hvad skal jeg så? skal jeg sygemeldes (men det skal min læge vel gøre??) eller skal jeg gå på kommunen og be om kontanthjælp? håber jeg er gået det rigtige sted og håber du kan hjælpe mig. :) kh CSJ.

Svar: 

Hejsa

Mange tak for dit spørgsmål - kan godt se, at det er noget af en kringlet situation, du er havnet i.

Det er rigtigt træls for dig, at du ikke føler, at din læge tager dig seriøst - det er meget vigtigt, at du føler dig tryg og behandlet med respekt af din læge.  Du har heldigvis den mulighed, at du kan skifte læge - dette skal typisk gøres på borgerservice, og koster typisk et lille beløb i omegnen af 100-200 kr.

Jeg vil foreslå dig, at søge akt-indsigt i din læge-journal, og se hvad lægen har skrevet om de sessioner i har haft - og få en idé om, hvad hans tanker om dine mavesmerter er.

Udover det, vil jeg foreslå dig, at tage en voksen med, næste gang du skal til læge - som kan være med til at "banke i bordet".

Til dit andet spørgsmål om, hvad dine rettigheder er.

Det er sådan, at hvis du bliver udmeldt fra produktionsskolen, og er 18 år eller derover, kan du søge om økonomisk støtte fra kommunen - som du selv skriver, kontanthjælp. Dette vil typisk foregå ved, at du melder dig som ledig ved jobcenteret, som så kan sygemelde dig.

Kommunen kan anmode om en udtalelse(r) omkring dine sundhedsforhold.  Dette kan bl.a. være udtalelser fra læge eller hospital. Endvidere har kommunen ret til at henvise dig til yderligere undersøgelse (hos lægen eller sygehuset).'

Håber dette var svar på dit spørgsmål - ellers er du velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen

SteffenB

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program