HJÆLP!!!! SVAR HURTIGT

brevkassespørgsmål

HJÆLP!!!! SVAR HURTIGT

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 12 måneder siden

Jeg er lesbisk og ryger da jeg fortalte det til min far blev han sur på mig og vil ikke have noget med mig af gøre jeg har ikke nogen mor så han er det eneste jeg har så hvordan får jeg ham til at kunne lig mig igen? jeg har prøvet at stoppe med at ryge men det kan jeg ikke og jeg kan ikke bare blive heteroseksuel jeg er homoseksuel og det kan der ikke bare laves om på :'(

Svar: 

Hej med dig.

Det er rigtigt trist, at din far har reageret sådan på dine nyheder. Det må ikke føles særlig rart for dig, så jeg kan godt forstå at du gerne vil vide, hvordan din far vil kunne lide dig igen. Jeg vil prøve at svare dig så godt jeg kan.

Jeg er nu sikker på at din far godt kan lide dig, selvom han har reageret lidt voldsomt. Jeg tror faktisk han holder ret meget af dig. Folk omkring en, som holder meget af en, kan få voldomme reaktioner og sige ting, som de fortryder, når de får nyheder, som kan være svære at forholde sig til.

Jeg ved at rigtig mange forældre bliver meget skuffede, når deres børn begynder at ryge for eksempel - men det er mest fordi at de ønsker at deres børn skal leve sundt og ikke bruge deres penge på unødvendige ting. Måske ryger de selv og har erfaringer med hvor svært det kan være at stoppe, eller hvordan det føles, når man ikke bare lige kan få en smøg på grund at de mange "ryge-regler".

Nu har din far så fået nyheden om din rygning oveni at han også får at vide at du er lesbisk. Det kan være rigtig svært for forældre, at skulle forholde sig til deres børns seksualitet - især når børnene ikke er så gamle. Du har en alder, hvor du er ved at lære dig selv at kende. Måske finder du ud af om nogle år, at du ikke er lesbisk - måske er du biseksuel, men uanset så har du brug for at din far er der for dig.

Det kan være han tager det bedre, når der er gået et stykke tid, han skal måske vænne sig til det. Han reagerer måske ved at sige at han ikke vil have noget med dig at gøre, fordi han håber at du så ændrer dig eller udvikler dig en anden retning - men det kan man jo ikke rigtig selv styre. Han kan have sagt nogle hårde ord i afmagt, fordi han ikke ønsker du skal være anderledes fra alle mulige andre. Han tænker måske at fordi du er lesbisk, så vil du møde modgang og snak bag din ryg. Måske har han oplevet fra sin egen generation, at det det kan være svært at være homoseksuel. Det kan også være han selv mener det er unaturligt og derfor mener det er forkert - sådan er der nogen der har det og der mange der ændrer mening.

Det handler om forståelse og respekt. Det går begge veje. Du skal prøve at forstå hvordan det kan være din far reagerer sådan som han gør. Jeg synes du skal tage en snak med ham, fortæl ham at du er såret over hans reaktion og at du gerne vil forstå hvordan han har det med det. Det kan være en svær snak, fordi det handler om seksualitet, men du kan jo prøve at vise ham dit indlæg her i brevkassen også mit svar til dig - det kan være det kan bryde isen.

Fortæl ham hvordan du har det med at være ryger og være lesbisk. Du kan også tænke på at det jo kan ændre sig - og at du måske en dag kan stoppe med at ryge. Men at du under alle omstændigheder har brug for at han er din far og at du kan tale med ham. 

Du kan godt stoppe med at ryge - selvom det er svært. Det er dog ikke så let bare at stoppe sin seksualitet - men det gør heller ikke noget at give den lidt tid, fordi du kun er 13 år , der kan ske mange ting endnu. Det er flot at du har været ærlig, og med ærlig snak kommer også ansvar for hvad man siger. Så prøv at tage en snak med din far, lyt til hvad han siger og se om i kan finde en måde hvor i stadig kan have et godt forhold, selvom i kan være uenige om nogle ting.

Du kan også tale med en anden voksen, måske en af din fars venner eller en lærer på skolen. Jeg synes i hvert fald ikke du skal gå alene med det her, så det er godt du har skrevet herind.

Jeg håber i finder ud af det sammen og at i får en god snak.

Mange hilsner fra Bibi

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program