Udebleven menstruation?

brevkassespørgsmål

Udebleven menstruation?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej. Jeg har et spørgsmål mht min menstruation. Den har altid været en del uregelmæssig, men på det seneste er den blevet ret regelmæssig igen. For lidt over en måned siden havde jeg dog ubeskyttet sex med en, hvor han dog ikke fik en orgasme eller noget, men det var på det tidspunkt ved at være en måned siden jeg havde haft min mens, og derfor på tide den kom igen. Jeg har ikke haft den siden, og har regnet mig frem til det er over en måned jeg er gået over tid. Jeg havde selvfølgelig en mistanke om jeg måske kunne være blevet gravid, så jeg tog en graviditetstest, som viste negativ. Jeg har ingen andre symptomer, men min menses er stadig ikke kommet, så jeg tog en test mere, med samme resultat. Det begynder at bekymre mig lidt - hvor meget kan jeg stole på at jeg ikke er gravid, og hvilke andre grunde kan der være til at jeg ikke har fået min menstruation endnu? Ville en graviditet ikke dukke op på testen på nuværende tidspunkt, for jeg vil jo i givet fald have været gravid i over en måned? På forhånd tak for hjælpen.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du bekymrer dig, nu når du ikke får menstruation, men de test du har taget viser negativ.

Først vil jeg lige forklare, at drenge også kan sprøjte sæd uden og få en orgasme. Faktisk så kommer der for det meste, altid præsæd helt i starten når drenge får rejsning. Præsæd er med til at smører penis, så forhuden lettere kan glide over penis hovedet, men i præsæden er der også sædceller, som kan gøre en pige gravid.
De fleste graviditetstests kan allerede vise om man er gravid 1-2 dage efter at man skulle have haft sin menstruation, så jo. De tests du har taget burde kunne vise hvis du er blevet gravid.
Men...du kan selvfølgelig have taget testen forkert eller de to tests kan have været i stykker, men det tror jeg nu der er meeeeget lille sansylighed for. 
Du spørger om der er nogle ting, der kan være skyld i du ikke har fået menstruation og det er der faktisk. F.eks. hvis du dyrker meget sport eller træner på anden måde, eller hvis du er meget nervøs. Det kan være nervøsiteten for at du kan være gravid, eller f.eks. hvis du er til eksamener for tiden. Det kan endda lade sig gøre, at springe en hel menstruation over.

Men når det sker, er det vigtigt at man tager til lægen. For faktisk kan det også ske, at du har pådraget en sygdom i skeden, som du skal have noget medicin til. Lægen kan også uanset hvad det nu kan være, forklare dig hvorfor det sker, så du ikke længere skal gå rundt og spekulerer over det.

Jeg håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program