Er mon mor ligeglad med mig?

brevkassespørgsmål

Er mon mor ligeglad med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Ja jeg vil gerne have hjælp. For jeg syntes jeg føler mig overset og at mine forældre især min mor er fuldstændig ligeglad med mig. Jeg er enebarn. Her idag havde min mor lovet at vi skulle på resturant sammen. Men jeg regnede self. med at hun ville aflyse. Det gjorde hun også fordi at hun hellere ville hen til sin søster og spise. Og det aftalte de først her idag. Imens at mig og min mor havde aftalt det for flere uger siden. Jeg er åbenbart altid i hendes sidste række. Jeg begyndte at græde over det fordi det er det hun altid gør og jeg vil bare gerne være sammen med min mor. Men som altid er det vores hund der bliver trøstet ikke mig. Jeg vil bare gerne have min mor til at elske mig. Men jeg føler bare at hun ikke gør det for hun altid aflyser vores aftaler for noget andet. Det skal lige siges jeg har gået med selvmordstanker i et stykke tid nu fordi jeg ikke føler mig elsket. Jeg forstår det ikke. Jeg er jo bare mig selv! Så mit spørgsmål er: Hvordan får jeg hende til at lægge mærke til mig?

Svar: 

Kære du

Hvor er det godt, at du skriver herind og jeg kan godt forstå at du er ked af at din mor aflyser jeres aftaler, når du nu så gerne vil være sammen med hende. Opmærksomhed og kærlighed fra ens forældre er noget alle har brug for og det fortjener du også at føle at du får fra dine forældre..

Først til det du spørger om; hvordan får du hende til at lægge mærke til dig? Jeg synes du skal skrive et brev til hende, og fortælle hende hvordan du har det og om dine selvmordstanker pga. det, så hun forstår og kan se hvor ked af det du faktisk bliver. Hvis du ikke har lyst til at skrive et nyt brev, kan du også vise hende det du har sendt herind. Det beskriver nemlig også rigtig godt hvordan du har det... Måske har din mor ikke tænkt over at du blev så ked af det? Måske tænkte hun at du sikkert også hellere ville lave noget andet end at spise på restaurant med hende? Der er mange måder man kan få opmærksomhed på fra sine forældre, men det allerbedste er simpelthen at fortælle dem, hvordan man har det og at man mangler deres opmærksomhed.. Den ærlighed kommer man nemlig længst med..

Jeg har også lige lyst til at skrive, at du også godt kan involvere din far i det, når nu du skriver at det faktisk er begge to du føler overser dig. De har begge brug for at vide at det gør dig ked af det, og hvad du har brug for!

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det er fedt du er dig selv, og det skal du bare blive ved med! Det er nemlig ikke dig der gør noget forkert, men derimod dine forældre som ikke har været så opmærksomme på, hvor ked af det de har gjort dig og ikke været så gode til at vise dig at de elsker dig.. Jeg håber at du får skrevet et godt brev til dem, og at din mor fremover vil holde jeres aftaler! Og kom endelig på chatten en dag, hvis du har brug for at chatte om det eller hvis selvmordstankerne fylder!

De bedste hilsner fra Heidi 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program