skal jeg, eller skal jeg ikke??

brevkassespørgsmål

skal jeg, eller skal jeg ikke??

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

hej :-) Der er noget jeg er meget i tvivl om! jeg går i klasse med en rigtig sød dreng! vi har haft noget kørende for ikk ret lang tid siden. jeg har aldrig været så forelsket før!! det hat han heller ikke, det siger han ihvertfald. men ca. 2-3 uger efter følte jeg ikke det samme for ham som jeg før har gjort, så jeg sagde det til ham:-( vi blev begge meget kede af det men blev gode venner igen! Nu er jeg så gået hen og blevet forelsket igen! men nogle gange tænker jeg bare "NEJ" sådan virkelig det gør du bare ikke!! Men for det meste tænker jeg at jeg rigtig gerne vil have noget med ham igen! ;-) jeg ved ikke om det måske er fordi jeg bliver lidt misundelig på andre piger der er meget gode venner med ham, meeen det tror jeg nu ikk?? Jeg ved ikke om vi ligesom "skal starte et forhold" igen (det tror jeg godt han vil) eller om vi ikke skal?? ps. synes du/i, folk på 13, er for unge til at være sådan rigtig kærester?? kærlig hilsen MIG. håber i forstår det!! ;-)

Svar: 

Hej med dig

Hvor dejligt at blive så forelsket for første gang, og dejligt at han gengældte det. Men jeg kan godt forstå du lige tænker en ekstra gang over, om du vil kaste dig ud i det igen, når nu dine følelser forsvandt sidste gang.

Først vil jeg sige, at du er teenager og det betyder at hormonerne flyver omkring indeni dig, og det betyder at følelser ændrer sig hurtigere end hos voksne – og det er helt normalt. Derfor er det egentlig helt normalt at du mistede forelskelsen igen efter nogle uger. Jeg kan ikke svare dig på om du skal starte et forhold med ham igen – men jeg kan sige dig, at jeg synes du skal følge dit hjerte – måske ændrer du mening igen om nogle uger, men så må du følge dit hjerte igen der. Så længe du er ærlig overfor ham, som du har været indtil videre, så synes jeg at du gør det rigtige! Hvis man er lidt misundelig på andre piger, kan man godt tro at man egentlig har flere følelser end man har – så det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal mærke efter hvad du føler, og så følge det. Hvis du mest er misundelig og ikke rigtig kunne se jer som kærester, men bare ikke kan lide han er med andre, så synes jeg du er nødt til at slippe ham.. for når nu han ikke kan få dig, har han jo stadig ret til en anden sød kæreste:)

Ja, folk på 13 kan sagtens være rigtige kærester, og nogle gange ser man faktisk at kærestepar helt fra den alder ender op sammen.. Men oftest vokser man fra hinanden, når man finder sammen som 13-årige, fordi begge parter har mange oplevelser og valg foran sig, som kommer til at påvirke hvem de er som person. Men selvom man måske ikke kommer til at være kærester resten af livet, så kan man efter min mening godt være rigtige kærester. For kærlighed er en følelse, og hvem kan sige man elsker mere som voksen end som barn, når man ikke kan måle det? :)

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du finder ud af om du vil prøve at være kærester med ham igen.

De bedste hilsner fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program