Min søster bruger vold mod mig

brevkassespørgsmål

Min søster bruger vold mod mig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

hej jeg er 13 år og min store søster emilie slår / sparker/ kradser/ river og nogle gange bider mig og er ligeglad med at jeg græder eller skriger af smerte. den 30/8/12 var der byfest i vores lille landsby (min søster hader byfester så hun var hjemme). jeg havde taget nogle lidt højhælede sandaler på og jeg havede hentet noget i løbet af aften faldt jeg ned af trappen derhjemme og slog hovedet ned i gulvet og vred min ankel om og jeg skreg af smerte og min søster blev bare liggene på sin seng og så anime på sin pc og var ligeglad hun sagde også dagen efter " jeg havde hørt dig skrige og jeg sagde også til cooper at han skulle gå ned og se til dig (cooper er vores hund). hun var bare ligeglad og for ca 5 min siden havde hun sparket mig så min hofte ramte et jern håndtag i en skuffe og har et kæmbe blåt mærke og smerter, er begyndt at miste selvkontrol IGEN og hun tror at man må bruge vold mod mig når jeg er irreterne eller dum som hun siger og kan snart ikke klare mere og jeg har allerede mange vrede problemer :/ håber i kan hjælpe mig og tak på forhånd

Svar: 

Kære du

Det lyder til at være en svær situation du står i med din søster og derfor synes jeg også at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til brevkassen for at få hjælp til hvad du kan gøre. Jeg vil prøve at give dig et par råd, som jeg håber vil hjælpe dig.

 

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du er bange for din søster, hvilket er forståeligt med den adfærd, som hun har overfor dig. Jeg vil starte med at sige, at det er meget vigtigt, at du ved, at hun hverken har ret til eller må slå, sparke eller true dig! Det at du nogen gange er sur på hende gør det bestemt ikke okay for hende at gøre dette mod dig.

Først og fremmest er det vigtigt, at du får sagt ordentlig fra overfor din søster. Gør det tydeligt for hende, at det ikke er okay, så hun er klar over, at du ikke tillader den slags adfærd. Jeg synes du skal tage en snak med hende en dag hvor i ikke er uvenner og hvor du føler at du har overskud til en snak. Her synes jeg, at du skal spørge hende om, hvorfor hun gør det mod dig og samtidig kan du fortælle hende hvor ked af det du bliver og hvor meget det sårer dig. Jeg forstår godt at du, som du skriver, har problemer med vrede. Det er helt naturligt når man oplaver det som du gør og derfor er det også vigtigt, at du får det stoppet.

Det er vigtigt at du kan føle dig tryg i dit eget hjem og så er det også meget vigtigt, at du ikke føler at det er din skyld at dette sker.

Noget af det vigtigste du kan gøre er, at få snakket med en voksen om det. Både fordi en voksen kan hjælpe med at snakke med din søster og få det til at stoppe, men også fordi at det er vigtigt for dig at få snakke med en om alle de tanker får rundt med. Jeg tænker at du skal have forklaret situationen til dine forældre og at de skal have at vide hvor alvorligt det faktisk er. Det kan være rigtig svært at få fortalt sådan noget og derfor kan en god måde at gøre det på, at vise dem dette brev som du har sendt her til og det svar som jeg har givet dig. Jeg tror, at det kan blive svært at løse dette problem alene og derfor tænker jeg, at dine forældre skal sættes ind i situationen. Dine forældre oplever måske ikke de situationer, hvor din søsters opførsel er urimelig eller også har de måske tænkt, at i "bare" drillede hinanden og at det ikke var noget de skulle blande sig i. Det er vigtigt, at de forstår at det ikke bare er sådan og det tænker jeg at de vil gøre, hvis de læser dit brev. 

Hvis du ikke føler, at dine forældre lytter til dig, vil jeg råde dig til at fortælle dét til en voksen, du er tryg ved (f.eks. lærer, bedsteforældre eller lignende) og han/hun kan måske snakke med dine forældre.

Hvis du har brug for at snakke med en anden voksen kan du også logge ind på vores chat her på Cyberhus.

Venlig hilsen Katrine

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program