Min veninde og bulimi

brevkassespørgsmål

Min veninde og bulimi

Min nære veninde har fortalt mig at hun går og synes at hun er ALT for tyk, mens alle os omkring hende mener det modsatte. Hun har mange nære venner inklusiv mig og ikke nogen som hader hende på nogen måde. På det seneste har hun følt lysten til at kaste meget af det op som hun spiser, men er nu begyndt på at få lysten til at spise meget og går så ud og kaster det hele op igen relativ meget kort tid efter. Dette er et stort problem da hun er på medicin/lykkepiller pga. depression og prøver at overtale hende til at spise noget og tage sine piller uden at få det hele op igen. Hun har prøvet noget lignende i januar i 2012, hvor hun op til flere gange tvang sig selv til at kaste aftensmaden op, men da var hun ikke på medicin Jeg har nu overtalt hende til at gå til læge med det, selvom hun kræver at jeg går med og hjælper hende, da hun har prøvet at få det sagt før, men at det ikke lykkedes hende. Mit spørgsmål er så: Bør jeg fortælle hendes forældre dette? Hun er mest knyttet til sin mor og har kraftigt overvejet flere gange at tage mig en kort snak med hende om dette, men min veninde er 18 år og derfor myndig og behøver ikke fortælle sine forældre, hvis hun ikke ønsker det. Min veninde nægter behandling hvis offentlig transport bliver et problem på nogen måde, fx hvis behandlingen finder sted længere væk end Aalborg. Så, hvad burde jeg gøre/ville være best for min veninde? Hun nægter at lade hverken sin mor eller far vide noget, fordi hun mener at hun bliver alt for stor en belastning for dem. På forhånd, tak :-)

Svar:

0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære du

Det lyder til at være en svær situation du står i, hvor du gerne vil hjælpe din veninde og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til. Det er rigtig hårdt at se en man holder af nedbryde sig selv på den måde og det kan være svært at forstå hvorfor hun ikke kan se det som andre ser, når de kigger på hende.

Jeg synes det er utrolig flot af dig, at du hjælper din veninde så meget som du gør. Din veninde er meget heldig at have en ven som dig og jeg er sikker på, at det betyder rigtig meget for hende, at have dig i den svære tid som hun går igennem.

Jeg kan godt forstå du kan føle dig magtesløs og være i tvivl om hvordan du bedst kan hjælpe hende. Det aller bedste du kan gøre for din veninde er, at blive ved med at støtte hende og være den gode veninde som du er. Jeg synes du har gjort det helt rigtige ved, at snakke med hende om tingene og støtte hende til at søge hjælp. Når man har det svært betyder det utrolig meget at have mennesker omkring sig som lytter og som man stoler på. Det er dog også utrolig vigtigt at du sørger for at passe godt på dig selv og få snakket med nogle om de tanker du går rundt med. Du kan kun være en støtte for din veninde, hvis du selv har det godt og har overskud. Det er altid svært, når man ikke kan handle, gøre eller sige noget der hjælper og netop det viser, at din veninde er syg og har brug for en hjælp, som du ikke kan give hende. Det er en al for stor opgave for dig at stå med og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har fået hende til at gå til lægen og snakke med ham.

Det du som veninde kan gøre er først og fremmest at være veninde. Jeg tænker at du kan hjælpe hende ved, at være den der støtte hende i også, at tænke på noget andet. Selvfølgelig kan du også fortælle hende, at du er bekymret for hende og snakke med hende om hendes sygdom, men jeg tænker, at du også kan støtte hende ved at gøre hende opmærksom på hvilke værdier hun har og vise hende, at du jo er veninde med hende fordi du sætter pris på den person som hun er. Det kan hjælpe hende til at få troen tilbage på sig selv og give hende styrke til at kæmpe imod sygdommen. Jeg tænker derfor også, at det ikke er dit ansvar at snakke med hendes forældre. Jeg kan godt forstå, at du tror det vil hjælpe hende og jeg tror også, at du har helt ret i, at det vil være rigtig godt for hende, at snakke med sine forældre. Men det er hendes eget valg, om hun vil fortælle dem det og det kan være, at hun har brug for tid før hun kan få snakket med dem. Du kan i stedet snakke med hende om det og støtte hende i, at hendes sygdom ikke er noget hun skal skamme sig over.

Din veninde er utrolig heldig at have dig og du kan være rigtig stolt af, at være sådan en god veninde. Husk at du også har brug for at snakke med nogle om de svære ting som du oplever og at det ikke er dit ansvar, at din veninde får det godt igen.

Venlig hilsen Katrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål