Det bare helt forkert...

brevkassespørgsmål

Det bare helt forkert...

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Hej. Jeg syntes selv at jeg har haft det svært. Nogen syntes jeg klynker. Men de ved ikke hvordan jeg har det! Da jeg var 5 måtte min Morfar ikke se mig og min søster mere... Fordi han havde gjort noget mod min mor da hun var lille... (vil helst ikke komme ind på det !_!) og så valgte min Mormor heller ikke at ville se os mere, da hun ikke troede på min mor.. Så hele min mors familie ville ikke se os mere... Og de har nu bildt mine fætre og kusiner ind at det er os der ikke vil se dem ;( Da jeg var 6 blev mine forældre skilt, fordi min far var til mænd. Så flyttede vi fra mit skønne barndomshjem.. Og de flyttede hver til sit. Jeg blev senere hen mobbet med mit udseende, fordi jeg er så tynd og havde overbid.. Jeg er stadig alt for tynd. Men har fået rettet mine tænder! Jeg blev/bliver også mobbet med at min far er Homoseksuel Jeg ser kun min fars sidde af familien alt for sjældent da de bor meget langt væk:( Min læge antyder at jeg er Anorektiker! Men jeg kan ikke gøre for at der ikke er noget der sætter sig! Det kan godt være det er "længe sidden" Men man glemmer ikke lige sin manglende familie som har valgt en fra. Og at ens far har svært ved at finde sig en kæreste.. Og når han så gør! Så når man lige at blive så glad for sin nye papfar og så går de fra hinanden igen... Nogen gange kan mine forældre slet ikke tale sammen. Engang stod de og råbte hinanden lige i ansigtet... Jeg har flere gange tænkt på at løbe hjemmefra. Engang strejfede det mig med at begå selvmord.. Men det kunne jeg aldrig finde på! Jeg ved ikke helt hvad jeg vil opnå med det her... Jeg har bare prøvet at gå til Psykolog... Men det fungere bare ikke! Jeg kan ikke sidde og sige noget til en person som jeg ikke stoler på... Så nu prøver jeg at skrive det herind... Det er ikke noget spørgsmål. Jeg har bare brug for at få det skrevet ned.

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes det er en super god ide at få skrevet det hele ned og så få vist til en anden... på den måde får du det ud af kroppen og det kan i sig selv føles rart, så det ikke kun ligger inden i og bobler. Der er også en anden fordel ved at gøre det du har gjort her og det er at en voksen får mulighed for at give nogle tanker og ideer tilbage til dig og måske er det noget der kan hjælpe dig. Jeg vil i hvert fald gerne prøve...

Det første jeg vil skrive til dig er, at jeg er glad for at du ikke kunne finde på at begå selvmord. Fordi livet er kun ved at starte for dig og selvom det føles svært lige nu, så har du et langt liv foran dig, med en masse dejlige ting du skal opleve. Og de ting og følelser der er svære nu, skal nok blive lettere for dig.

Men jeg kan godt høre på dig, at der er mange tanker og følelser der ikke er så nemme at bære rundt på lige nu. Og derfor er det rigtig godt at du reagerer og prøver nogle muligheder af som måske kan gøre det nemmere for dig.

Du har oplevet nogle ting i livet, som betyder meget og ville betyde meget for ligegyldig hvem der oplevede dem. Du har oplevet at miste kontakten til en del af familien og en skilsmisse mellem din mor og far, og som du skriver, så betød det også at I skulle flytte fra dit barndomshjem. Det er to voldsomme oplevelser, som altid vil være en del af dig.

Du fortæller også at du blev mobbet engang og at du er så tynd at din læge antyder, at du måske er anorektiker. Men lige nu lyder det til at din fars kærester fylder mest og at du synes det er ret svært at skulle se en ny "papfar" og så stopper de med at være kærester igen. Og det er da også ærgeligt og specielt hvis du godt kunne lide hans kæreste og så skulle sige farvel hurtigt igen.

Du fortæller, at du har været til psykolog, men at det ikke gik fordi du ike kunne stole på personen. Det var en god ide at starte hos en psykolog og det viser også en stor styrke hos dig, men ærgeligt at du ikke følte du kunne stole på personen. Hvorfor kunne du ikke det?

Havde psykologen gjort noget, der gjorde at du ikke kunne stole på personen, eller tror du det handlede om at du generelt har svært ved at stole på voksne?

Grunden til at jeg spørger dig om det her, er fordi jeg egentlig synes det er vigtigt du får snakket med en voksen om dine tanker og følelser. Og derfor handler det meget om at du finder en voksen som du kan stole på og er tryg ved.

Alle mennesker, både du og jeg og ja, alle andre....oplever svære ting i livet og sommetider ligger de og rumler rundt inden i. Det er næsten umuligt at klare selv og vi har alle brug for at dele dem med andre og få noget hjælp og råd fra en anden. Det har du også og derfor har jeg to ideer til dig, som jeg synes du skla overveje nu:

1. Det første er chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte ed en voksen rådgiver og jeg tror det kunne være en god hjælp for dig. For det første kan du øve dig i at snakke om personige ting, men også at opleve en voksen som gerne vil lytte og som respektere den du er. Måske kan det hjælpe dig til at stole mere på en voksen. Udover det, så kan det godt være at du og den voksne sammen kan finde frem til nogle gode ideer du kan få prøvet af og som måske kunne gøre det hele iodt lettere for dig.

2. Det andet er at få snakket med din læge igen. Det lyder til at han/hun er lidt bekymret for dig og måske kan din læge bedre hjælpe dig, hvis du fortælte ham/hende det samme som du har fortalt mig. Og jeg tror det kunne være en god ting, at du får snakket om den psykoog sammen med din læge, for måske kunne det hjælpe til at du kunne stole på personen, eller måske kunne det være, at du kunne prøve at snakke med en anden psykolog.

Jeg håber du kan bruge nogle af de tanker jeg har skrevet og at du prøver nogleaf ideerne af, for selvom livet går op og ned, så fortjener du at det bliver lidt lettere...

Kan du have et godt nytår..

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program