Jaloux / facineret

brevkassespørgsmål

Jaloux / facineret

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 3 uger siden

Hejsa! Jeg er meget forvirret og det har jeg været i nogle år nu. For nogle år siden fik jeg føelser for en pige fra min klasse. Vi havde snakket lidt og havde været sammen et par gange og pludselig en dag havde jeg det så underligt når jeg så hende. Jeg har aldrig overvejet om jeg var lesbisk før det, men jeg føler slet ikke at jeg kan være sammen med en pige. Jeg drømte om hende hele tide og forestillede mig at kysse hende. Jeg turde ikke længere være sammen/snakke til hende for hver gang hun kom hen til mig og ville snakke kunne jeg kun få nogle få ord ud og sådan har det været lige siden. Hver gang hun er i nærheden har jeg været helt stille og slet ikke mig selv. Jeg ved ikke om jeg bare er facineret af hende for jeg syntes hun er smuk, sød og har en vildt god humor. Jeg har nok også altid været lidt jaloux på hende, har ønsket jeg var ligesom hende og sådan. Men tror ikke bare jeg er facineret af hende for jeg har jo lyst til at kysse hende men ikke mere. Jeg er totalt forvirret. Hun er taget på efterskole sidste år og det har gjort jeg bare har kunne være meget mere mig selv men hvis hun kommer på besøg begynder mit hjerte at banke igen og jeg bliver stille, og hvis jeg feks hører at hun måske kommer en bestemt dag bruger jeg lang tid på at finde ud af hvad jeg skal tage på og sådan. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig så alene. Jeg kan ikke være til piger (har ikke noget imod homoseksualitet). Jeg kan slet ikke se mig i et længere forhold med en pige. Men på den anden side synes jeg drenge og piger sammen er så kedeligt. Undskyld den blev lidt lang og rodet. Hpber i har nogle gode råd hilsen mig :)

Svar: 

Kære du
Det er rigtig godt du skriver, for jeg vil meget gerne prøve om jeg kan hjælpe dig med de tanker der gør dig forvirret. Dit brev er hverken langt eller rodet, men meget nemt at forstå.

Når du skriver du ikke havde overvejet om du var lesbisk, før du pludselig en dag havde det underligt når du så pigen fra din klasse, så kan jeg godt forstå du bliver forvirret. Når vi bliver tiltrukket af et andet menneske, skyldes det som regel dennes personlighed og de fælles interesser man kan have. Det er som regel vores instingt der hjælper os med at vurdere om vi er seksuel tiltrukket til et andet menneske når vi lærer det at kende. Vores samfund er bygget op således at parforhold er mand og kvinde, hvilket betyder at mange af os føler det er bestemt på forhånd, at vi skal være sammen med det modsatte køn. Derfor kan man, blive utrolig forvirret når man oplever følelser som man måske aldrig har haft før og som man troede man skulle føle for det modsatte køn. Det kan gøre en forskrækket og måske bange fordi det ikke passer til det billede på et dreng/pige forhold vi er vokset op med. Mange føler som du, hvor de bliver forvirret, for hvad betyder det for deres fremtid. Men selvom du skriver du ikke kan være til piger, så tror jeg det er vigtigt du lytter til dine følelser, for du bliver vel glad når du tænker på hende. 

Du fortæller, at du har mere tid til dig selv nu hvor hun er på efterskole, men når hun er hjemme så gør du meget ud af dig selv. Så tænker jeg, det ikke er en følelse som bare lige går over, men måske bliver stærkere med tiden fordi du prøver at ignorer det. Det kan være det er din facination af hende der gør, du har lyst til at kysse hende. Men når du skriver dreng/pige forhold er kedelige, så tænker jeg om du kunne forstille dig at kysse med andre piger? Mange piger spørger sig selv på et tidspunkt i deres liv om de kunne tænke sig at være sammen med en anden pige, hvilket ikke nødvendigvis betyder de er lesbiske. Ved at prøve sig selv af, fx ved at kysse en pige eller lade som om man kun er til piger og kun forestiller sig selv med piger. Så kan det hjælpe en til at finde ud af, om det er selve personen man er faldet for, om det er noget der kun skal afprøves eller om det er fordi man er til piger. For selvom det kan kræve mod at tænke på sig selv, som lesbisk, så kan det også være en befrielse at finde ud af hvad det er man vil. 

Dine beskrivelse af hvordan du får hjertebanken når du er i nærheden af hende, syntes jeg ikke lyder som om du er jaloux, men at du er facineret af hende. Jeg tænker om det ville være en ide at bruge så meget tid med hende som du kan, da du måske med tiden ville få nemmere ved at snakke med hende. Samtidig vil du også finde ud af om din facination bliver større eller det er tiden væk fra hende, som gør hende mere spændende.

Det bekymret mig, du føler dig alene. Jeg tror det er rigtig vigtigt du for snakket med nogen om dine tanker. Det kan være en stor hjælp at få sagt det højt og dele sine følelser med en, som man har tillid til. Det kunne fx være en af dine forældre en søskende, eller en lærer. Jeg tror det ville få dig til at føle dig mindre alene med dine tanker og du vil måske få nemmere ved at se muligheder til at komme videre. 

Du har også mulighed for at skrive anonymt med en voksen rådgiver her i Cyberhus, nemlig i vores chatrådgivning. Måske kunne det være en rar og nemmer måde at komme i gang med at snakke om de her ting med andre.

Mange hilsner 
Maria         

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program