Kondom

brevkassespørgsmål

Kondom

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej Jeg er en dreng på 17 år og jeg har en utrolig dejlig kæreste og vi vil gerne have sex, men jeg har et spørgsmål til jeg omkring kondom. Har altid hørt at når man var "færdig" skulle man holde om kondomet og trække sig ud, men hvad så hvis man ønsker at bruge flere stillinger? Mit andet spørgsmål er, hvad gør vi, hvis hun er for stram? Mange tak

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dine spørgsmål.
Hvor er det skønt at høre du har en dejlig kæreste. Jeg er glad for at høre at du gør dig nogle overvejelser inden I har sex.

Du har helt ret i at det er bedst at holde om kondomet når du trækker dig ud. Måske kender du udemærket grundene til, at det er bedst at holde fat i kondomet. Jeg fortæller det alligevel. Din penis bliver slap når du er kommet (og her skal kondomet kasseres). Du spørger hvad du skal gøre hvis I ønsker at skifte stillinger - så stikker du en hånd ned og holder fat i kondomet når du trækker dig ud, så kondomet ikke glider af. Hvis din penis er blevet mindre stiv kan du onanere med kondomet på til den bliver stiv igen. Det er helt naturligt at rejsningen kommer og gå. Når rejsningen er fin igen kan I skifte stilling alle de gange I har lyst til indtil du har fået udløsning.

Hvis din kæreste er stram er det væsentligt at I bruger god tid på at hun har lyst, bliver liderlig, er våd og kan slappe af i skeden. De første gange kan det godt gøre ondt på hende og her er det væsentligt at I går roligt til værks. Når det gør ondt er det naturligt at hun vil stramme skeden. Hun kan bruge sin vejrtrækning for at prøve at slappe af. I kan prøve at bruge fingrene, så hun vænner sig til at mærke fingrerne op i sig.

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program