Sex med en andens kæreste

brevkassespørgsmål

Sex med en andens kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej for ikke så lang tidsiden havde jeg sex med en andens kæreste og i starten var det kun ham og mig og min veninde der vidste det men nu ved hele skolen det hvad skal jeg gøre

Svar: 

hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig træls, at hele din skole har fundet ud af at du har haft sex med en andens kæreste. Det er meget ubeagelig når folk ved noget om én, som man gerne vil holde for sig selv.

Desværre kan du ikke gøre noget ved at folk ved det. Sket er sket, selvom det er rigtig surt.
Måske du er bange for at hans kæreste finder ud af det? Hvis ja, så synes jeg ikke du skal bekymre dig om det. Du må tage konflikten med hende, hvis det en dag bliver nødvendigt.

Jeg vil foreslå dig, at du fokuserer på hvordan du har det med at have været sammen med ham. Hvis du fortryder at du har haft sex med ham, synes jeg du må love dig selv ikke at gøre det igen.
Har du det derimod okay med at det skete, så skal du ikke lytte til hvad folk på din skole siger. Det var dit valg.
Jeg ved der sker rigtig meget på en skole, og folk har sikkert glemt det igen snart. De finder hurtigt noget andet at sladre om.

Jeg håber mit svar giver dig lidt ro i hovedet.

Mange hilsner fra Louise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program