Foræder!, hjæpe mig

brevkassespørgsmål

Foræder!, hjæpe mig

hej med jer jeg ved ikke helet hvordan jeg skal kunne siger det her men prøver jeg har det MAGET svært med min foræder selv om det nu er mest med minen mor og ikke så meget min far han er søde/god nok, jeg kan bare ikke holer min mor ud mere (jeg vil ønske de gik af hinaner) og der skal ikke rart meget til for og gør hende sur bare jeg siger jeg synes hun er skør (og mener det på en god måde ,og jeg har prøver og forklager hende det) bliver hun sur, jeg hader hende sådan at jeg ikke ved hvordan jeg skal kunne siger det så det kan forsås, og jeg hader også hendes foræder som ikke vil se mig mere fordi vi kommer op og sænse (men det er jeg nu ligeglad med jeg siger det kunne det fordi min mor ikke kan taler anden ene dem ) min mor har nu også vare en mase i gæne som at hun (ikke før site år) hare set side foræder og der gik 13 år i mine de så (ved godt hvorfor men det bilve for langet vis jeg skal siger det) jeg må bare aldrig noget, de skal altide vider hvor jeg er nomal foræder skal bare vide hvornår man er hjem (det skal de også men der skal jeg bare hvor meget time man er væk). min mor har sukkersyge og det er derfor hun hurtigt bliver sur og for det dårlig og derfor har hun heler ikke noget job fordi hun helet tiden skal ud og inden på huspietaler for og for tajer boreprøver og det har hun i ca 2 snart 3 år og min far er førtidespansoner og har derfor heler og ikke noget job (og det har han vare i helet mint lever) og derfor får vi ikke så meget penge og det hele gå udeover mig jeg har også vare i gære en mase og for det ikke bliver for langt siger jeg ikke det der sker da jeg var lille, jeg bliv taje væk hjemme fra da jeg ikke var kaler til det fra 2008 til 2010 på en skole af en sales fordi min foræder ikke kunne tajer sjer af mig (sajer kommune) og kom kun hjemme i weeden ,og så er jeg (nu altså og har altide vare men bare ikke videst jeg var/er) ordbene og derfor gå jeg ikke i normal skole/kasser, og som det sidet jeg vil sige ene jeg slut er at vi i alt det her bore ikke så godt jo jeg synes det men min foræder gør ikke og vil gerne flytte men det vil jeg ikke, vi har bore her i 6 år og liger siden vi fik molly (som er voris hunden som ikke har noget med det og gør) vel flytte og det er 3 år snart 4 i den 9 måde, det var sådan måske det heler det var jo ikke et spørgsmål jaa det ved jeg godt men jeg håber i vil hjælpe mig med noget gode råde til hvad jeg kan gør p.s det hjælpe ikke og taler med nogen om det for det ER prøver rart menge gange hilsen en der viger har bore for hjælpe a1

Svar:

Hej med dig

Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for, at du har skrevet herind. Jeg tror du skriver i dit brev, at du er ordblind. Jeg synes det er rigtig sejt at skrive til en brevkasse, hvis man er ordblind.

Det lyder til at du har en del problemer som fylder meget for dig. Når man er teenager skændes man tit med sine forældre og man kan også føle sig uretfærdig behandlet. Ens forhold til sine forældre kan ændre sig og man kan nogen gange synes de er de mest irriterende i verden.

Du skriver det er rigtig svært at være derhjemme og at du også har været væk hjemmefra fra 2008-2010. Det lyder til at I som familie har været igennem rigtig mange ting, måske betyder det også noget for jeres forhold i dag? Du skriver at din mor er meget sur på dig. Din mor har helt sikkert mange ting at tænke på med hensyn til job og sygdom. Det kan måske være grunden til, at hun nemt bliver sur på dig. Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig irriterende, at hun altid bliver sur på dig og det er selvfølgelig heller ikke i orden hvis hun lader sine problemer gå ud over dig.

Når du skriver, at dine forældre gerne vil vide hvor du er tænker jeg, at det er noget du måske er nødt til at acceptere. Dine forældre er bekymrede for dig og de vil gerne sikre sig at du har det godt. Det er helt normalt at ens forældre stadig ’holder øje’ med én når man er 14 år.

jeg kan godt forstå du har det rigtig svært og jeg synes det er rigtig ærgerligt når du skriver, at det ikke har hjulpet at tale med nogen om dine problemer. Jeg tror nemlig det er den bedste måde at løse ens problemer på, men sommetider kan det bare være rigtig svært at få sagt tingene på den rigtige måde, eller finde den voksen som kan forstå og hjælpe en. Det kan også bare være svært at have sådan en snak, specielt hvis man ikke har prøvet det så mange gange før. Der kan være mange grunde til, at du måske ikke synes det har hjulpet, men mit råd er alligevel at du skal prøve igen og jeg har to muligheder, som jeg vil foreslå dig.

Jeg synes en god idé er starte med at tale med din mor og far. Du kan måske skrive de ting ned som du er træt af. Så kan du spørge din mor og måske også din far om I ikke skal tage en snak om jeres problemer. Du kan fortælle dem hvad der irriterer eller måske gør dig ked af det. Du kan også fortælle dem hvad du godt kan tænke dig, der skal ændres for at du igen kan have det godt derhjemme. Det kan også være en god idé at fortælle dine forældre, at du ikke har lyst til at flytte fordi du har det godt der hvor du er. Hvis du ikke har lyst til at tale med dine forældre eller det ikke hjælper at tale med dem synes jeg du skal prøve at ringe til Børnetelefonen. Der kan du tale med en rådgiver uden at han/hun skal have dit navn eller dit telefonnummer. Det er en god måde at tale med en voksen om sine problemer. Det er ofte nemmere at tale med nogen i stedet for at skrive det ned, for så kan man være mere præcis og rådgiverne kan derfor hjælpe dig lidt bedre.

Jeg håber du kan bruge de råd jeg har givet dig og at dig og din mor får det bedre med hinanden så det bliver nemmere at bo derhjemme.

Venligst Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål