Min (x) kæreste

brevkassespørgsmål

Min (x) kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

jeg har det underligt, men på en måde er det en lettelse hver gang han slår op med mig, og siger han ikke vil være i kontakt med mig længere, men på den anden side gør det også bare helt utroligt ondt, og det er så hårdt at skjule at jeg er ked af det, jeg overvejer om jeg skal droppe alt kontakt til mine venner og drenge bekendskaber, men jeg tror ikke jeg kan, vores forhold er så svagt, jeg ved aldrig hvornår han siger til mig at han ikke vil være kærester med mig mere, det er over det mindste ting hver gang men det kommer jeg til senere. jeg har flere gange været nød til at lyve overfor ham fordi han ikke acceptere mine ønsker og mine behov, jeg kan ikke gå på strøget sammen med ham længere uden at jeg går og kigger ned i jorden fordi jeg er bange for at han går fra mig, det er naturligt at kigge på de folk der går forbi en på gaden, men jeg må ikke, jeg er nød til at kigge ned i jorden, hvis jeg møder nogle drenge jeg kender, må jeg ikke sige hej til dem, hvis jeg står i en kiosk og det er en mandelig ekspedient betaler han så jeg ikke kommer i kontakt med manden, jeg er så bange for at han er ved at låse mig fast. min veninde og mig har snakket om at vi til næste år ville tage til london sammen og den ide luftede jeg for ham så han vidste det i god tid, men det eneste han sagde var : du må ikke tage afsted, færdig! men det er bare noget jeg virkelig gerne vil, og det ved han godt, jeg er kun en pige på 19 år, jeg har ikke oplevet de samme ting som min 4 år ældre kæreste. før mig havde han en kæreste den samme igennem 8 år, hun havde ikke nogle veninder så han var vandt til at hun var hjemme hver eneste dag, og det er sikkert derfor han ikke kan acceptere mine behov og mine ønsker, jeg må ikke svare nogle drenge hvis de spørg mig hvordan det går, og har været mine venner igennem hele mit liv, jeg må heller ikke snakke med vores fælles venner selvom han er i rummet og jeg sidder og holder ham i hånden eller kysser ham hver tiende sekund imens, kun hvis han er samtalens midtpunkt, og selv hvis han er det må jeg ikke snakke for længe og sige for lange sætninger. Men jeg har personligt selv givet ham lov til at snakke med hans eks kæreste, selvom han siger at han stadig elsker hende og at det vil han altid gøre, men at de ikke bliver kærester igen fordi det er mig han vil have. en dag sad vi og drak og han læste min facebook, hvilket jeg synes var iorden fordi jeg ikke havde noget at skjule for ham, alligevel fandt han noget som blev skrevet tre måneder inden vi mødte hinanden, hvor min tidligere flirt skrev : skal vi knalde? jeg benægtede konstant, og sagde nej til den resterende, men alligevel var han overbevidst om at jeg var ham utro, og derfor slog han mig. efterfølgende har jeg sagt til mine venner og min familie at jeg ikke ser ham mere, for jeg tør ikke at fortælle ham det, problemet er at når vi har det godt, så har vi det virkelig godt, og jeg er et mennekse der har det største trygheds behov i verden , jeg har brug for at have en fyr. hvad synes du/i jeg skal stille op med min "kæreste" glemte lige at fortælle at 70 procent at tiden vi er sammen, sidder han enten og spiller computer eller ryger sig skæv, de andre 30 procent er fordelt hvor 15 år dem er natten, 7 er hvor vi ligger og ser film, og de sidste 7 er sjov og skæg :-( fra den frustrerende.

Svar: 

Kære 19-årige.

Først vil jeg sige mange tak for din mail og dernæst beklage mange gange, at der først kommer svar nu. Det er på grund af, at der har været noget rod i brevkasserne i forbindelse med, at siden blev lavet om. Det har ikke noget med din mail at gøre og det er godt, at du skriver herind for at få et råd.

Du beskriver dit forhold til din (x?) kæreste, som er meget kontrollerende og styrende og spørger til, hvad du skal gøre.

Du skriver, at du er et menneske der har det største tryghedsbehov i verden og at du har brug for at have en fyr. Du skriver ikke, om du ved hvorfor det er sådan og jeg ved derfor ikke, om du selv er klar over hvorfor det er sådan? Jeg synes at du skal tænke over hvad tryghed betyder for dig? Det man er vant til, er trygt. Også selvom det ikke er godt for en.

Jeg synes slet ikke, at jeres forhold lyder trygt, eller at din kæreste virker tryghedsskabende.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du tænker over og er bevidst om, at tryghed ikke bare kommer gennem en kæreste, men også gennem familie, uddannelse eller arbejde, selvværd, selvstændighed og gode venner og veninder. (Alt det som han nægter dig) Brug din familie, brug dine veninder. Grundlæggende tryghed kommer gennem dig selv i mødet med mennesker der giver dig noget. Der er mennesker man føler der dræner en for energi og mennesker der giver energi. Husk DU bestemmer over dig selv. Du bestemmer om du vil ud at rejse med din veninde, snakke med drengevenner og handle i butikker! Du er en ung kvinde og du bestemmer selv. Hvis du bliver i det forhold, lader du din kæreste bestemme over dit liv. Han har kontrol over dit liv. Det er ikke iorden.

Når det er sagt, er der altid to i et forhold. Du lader ham gøre det, når du bliver ved med at blive hos ham/gå tibage til ham. Du har på den måde også et ansvar for jeres forhold, ligesom du også har ansvar for dit eget liv. Vil du gerne leve med en kæreste der undertrykker dig? Husk din kæreste er ikke nøglen til tryghed.

Du "sætter tal" på jeres forhold, hvor det reelt kun er 7 % der er sjov og skæg. Det tror jeg godt, at du er klar over ikke er særlig meget. Prøv at vende den om: hvis I ikke er sammen, er det nok kun de 7% du kommer til at savne. Det er ikke så meget, vel?

Om du skal slå op med ham eller ej, vil jeg ikke rådgive dig om. Men jeg vil råde dig til, at tænke grundigt over, hvad det er med den tryghed, der gør, at du synes at du skal have en kæreste? Og at du vil acceptere meget grænseoverskridende ting i jeres forhold, for at opretholde følelsen af den tryghed? Jeg synes også, at du skal tænke over, hvad der alternativt kan give dig tryghed? Og har du stadig veninder og venner du kan bruge, eller er de blevet skubbet helt væk? Hvad med din familie, er der nogen, du kan tale med det her om? Du skriver, at du har fortalt din familie om, at du er gået fra ham og udfra det, synes jeg, at det lyder som om, at du har en familie, der støtter dig og nogen der kan give dig noget godt?  Du må granske dig selv og finde ud af, hvad du vil være med til.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at det måske sætter nogle nye tanker igang hos dig?

Mange hilsner fra Cheva

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program