gravid? p-piller? hjælp!

brevkassespørgsmål

gravid? p-piller? hjælp!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej, fedt med en brevkasse, hvor man kan spørge om alt mellem himmel og jord :-). nå.. men det er fordi at jeg er på p-piller og har været det i omkring et halvt år. Her for ca. 2 uger siden havde jeg de 7 dages pause, men holdte kun 3 dage og begyndte så på en ny "blister" pakke. dagen efter jeg startede på den pakke, var jeg sammen med en dreng. Dagen efter jeg havde været sammen med ham, havde jeg et par pletblødninger i løbet af dagen og nu igen idag og igår, selvom det er så lang tid siden. Jeg er ca. halvvejs igennem den sammen "blister" pakke nu og var på druk igår, så min krop er ret så kvæstet. kan det være derfor? jeg har fået afvide af en læge, over internettet, at p-piller vil beskytte hele tiden, også i de 7 dages pause, men alligevel er jeg så BANGE for at jeg er blevet gravid, selvom jeg ingen tegn ellers har på det. Kan det måske være noget infektion? eller ved du måske hvorfor? er ikke meget for at gå til lægen, selvom det er en kvindelig. aner ikke hvad jeg skal gøre! kan det evt. være p-pille mærket? Havde bare brug for at komme ud med det. tak fordi du ville læse det !! Og håber på hurtigt svar :-) Knus den bange..

Svar: 

Hej! Det er rigtig dejligt at høre at du er glad for vores brevkasse :) Det er helt rigtigt som lægen har fortalt dig at p-piller beskytter dig hele tiden, også i den uge hvor du ikke tager p-piller. Så chancen for at du er blevet gravid er ret lille, men det kan dog ikke helt udelukkes - der er altid en lille risiko. Så hvis du er meget nervøs for det, vil jeg anbefale dig at købe en graviditetstest. Den kan du købe i langt de fleste supermarkeder, og på den måde behøver du ikke gå til lægen for at få tjekket om du er gravid. Du skriver at du skulle til at holde din 7-dages pause, men holdte kun 3 dages pause inden du startede på en ny pakke, og at du herefter har haft lidt pletblødninger. Jeg tænker at det nok skyldes at du kun holdte 3 dages pause. Din krop nåede lige at gøre sig klar til at skulle få menstruation, men så begyndte du i stedet på en ny pakke, og så er din krop blevet lidt forvirret, og du har derfor oplevet pletblødninger de sidste par dage. Jeg ved ikke om det er derfor, men det kunne være en forklaring. Jeg vil anbefale dig at fortsætte på din pakke som normalt, og når pakken så er slut, er vigtigt at du holder de 7 dages pause og ikke starter på en ny pakke, før de 7 dage er gået, og derefter fortsætter p-pillerne normalt, sådan at din krop kan få lov at komme tilbage i en normal cyklus. Men hvis pletblødningerne fortsætter, er det meget vigtigt at du kontakter din læge, og får det undersøgt for at være sikker på at der ikke er noget galt, eller at du måske skal have nogle andre p-piller, hvis dem her ikke passer så godt til dig og din krop. Men umiddelbart kunne det godt lyde til at din krop bare reagerer på lidt forvirring fordi du stoppede med p-pillerne, og startede igen, inden du nåede at få menstruation. Jeg håber du kan bruge mit svar. Med venlig hilsen Janni

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program