Jeg vil så gerne hjælpe.

forumspørgsmål

Jeg vil så gerne hjælpe.

forumspørgsmål af
Angel
Oprettet 12 år 5 måneder siden

 Hey allesammen, har i husket at sætte urene en time tilbage?^^'

Jeg håber at i vil læse det hele, da det her ikke handler om mig, men min aller-bedsteven Alex, som virkelig har brug for det.

 

Da hans forældre arbejder meget, bliver han nødt til at passe hans søster, hjælpe hende med lektier, og sådan. Her er en besked han har sent, jeg har dækket over alle navne og adresser, og jeg har fået lov til at kopire den:

 

Håber godt du vil læse det hele, og er på fra mobil så det bliver måske ik stavet så godt

Men det betyder meget at du overhoved GIDER læse det, selvom jeg måske brokker mig utrolig meget til dig, men det er fordi jeg ik må fortælle det til andre. Det er nok kun L, (Hans kæreste) og M (Hans bedste ven) der har fornemt lidt at det ik lige går utrolig godt derhjemme. Og jeg må ik fortælle det til dem, fordi mine forældre mener at de passer os godt, og at alle får alt at vide i den by jeg bor i, og eftersom de alle kender mine forældre, da en af min mors butikker lægger i byen, skal folk i hvert fald ik få et indtryk af at de er dårlige forældre. De tror også at bare fordi de køber alt med deres penge, som ik alle forældre gør til deres børn, burde vi være taknemmelig og gøre alt hvad de siger. Men de siger UTROLIGT meget! De forventer også at vores karaktere i skolen er perfekte, da jeg fik 4 for noget i fysik gik de helt amok og skældte mig ud, vi SKAL være perfekte og gøre præcis som de vil have det. Vi må heller ik en skid for de skal bestemme alt. Og hvis vi siger dem imod, rusker, skubber, tager de hårdt fat i vores arm og bliver vildt sure over vi ik gør som de siger. Det går ærlig talt mest ud over min søster det med at ruske, men da vi var små slog de, det gør de ik længere kun fordi jeg skubber dem igen, derfor kan de finde på at ruske mere i min søster end mig, fordi hun ik siger noget til det. Der var også på et tidspunkt de gjorde noget andet men det vil jeg virkelig ik skrive uden at være heelt anonym og da ...(Den side mig  og ham har kontakt på) også gemmer ens beskeder. Jeg HADER dem, og det har de måske endelig fornemmet, så de bliver bare endnu mere sure over det. Og hvis der går et par dage lader de som om det ik er sket. Den eneste jeg overhoved holder af i min familie er min søster, kan virkelig ik tage mine forældre. Men hun er lidt en af dem der ik kan leve uden mor og far og finder sig i alt fra dem, hun må ik have en kæreste, hun må ik være for meget sammen med vennerne, spørg mig ik hvorfor, hun må ik få dårlige karaktere, hun må ik engang bestemme sin egen uddannelse. Hun er god til at tegne og skrive bøger, men hun må ik være maler eller forfatter som hun selv ville, selv DET skal mine forældre bestemme, de mener hun skal være læge fordi hun kommer til at tjene meget hvis hun gør det og tager gymnasiet HTX selvom hun stinker til matematik og fysik som man skal være god til. De tager ik hensyn til hvad VI vil, kan du se det? Sådan var det også med mig indtil jeg begyndte at sige dem imod og derfor er de så meget efter mig nu. Vi skal altid passe os selv, og gøre som de siger når de endelig kommer hjem. Og derfor begyndte vi også at skændes pisse meget hvor de så råbte flere gange at jeg var til besvær og møg irriterende, de har det også med tit at bande. Min mor kaldte også engang V (Hans søster) for l*der fordi hun ik troede hun vidste hvad det var (og vi var virkelig kommet op at skændes dengang) fordi jeg så blandede mig og blev sur på hende og overhoved sagde noget imod fik jeg lige så meget slag for det som hende. Det var så for et par år siden, de slår ik mere. De vil ik have vi bestemmer selv eller kan sige imod selv. Fordi jeg ignorer dem eller ik svarer igen når de sviner mig til, begynder de at sige at jeg er totalt skkudt i hovedet at jeg ik kan forsvare mig selv, selvom de fortkæller at jeg ikke SKAL svare dem imod? De kan ik bestemme sig åbenbart. Og det værste er at de lader som om det ik er sket et par dage efter og jeg ik må fortælle noget til nogen.

Jeg håber i kan hjælpe min bedsteven, han betyder virkelig meget for mig, og jeg ville ønske jeg kunne gøre noget, men det er desværre ikke tilfældet, da vi bor nogle timer fra hinanden. 

 

Kram fra Angel.

Kommentarer

Der er vel ikke så meget at gøre hvis han ikke er over 18.
Men en kæmpe hjælp ville nok være at gå til en lære. De kan altid hjælpe en i det forskellige situationer vi noglegange står i, de er rigtig gode at snakke med og de ved hvad de snakker om. Den er svær, det han står i. Men han må holde hovedet koldt og kæmpe for sin søster, hjælpe hende når de er efter hende, hvis ikke det kommer helt ud på skråplan.
Men de må vel ikke engang komme på efterskole? Ellers ville det sikkert også have hjulpet dem en del!

 

738

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program