Ingenting

forumspørgsmål

Ingenting

forumspørgsmål af
Eco"
14 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Hej

Jeg ville bare spørge om der er andre der har prøvet at cutte. Jeg har været så tæt på, at gøre det. Og jeg er OVERHOVEDET ikke stolt over det.

Jeg er kommet så langt ned. Så langt ned i mig selv, i mit mørke, i mine dybeste tanker. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg kommer op igen. 

Hver gang folk spørger "er du okay?" Svarer jeg altid: "ja, jeg har det godt" jeg ved ikke, om jeg er den eneste der så gerne ville kunne bryde sammen, og sige "nej. Jeg er ikke okay. Jeg har ondt indeni, jeg ødelægger mig selv, og jeg vil bare virkelig, virkelig væk." Fordi det er sådan jeg har det. Det gør ondt indeni, og jeg ved knap nok hvorfor.

Måske er det PGA allf de krav folk har til mig. Eller deres dumme jokes, som bare går ud på at fortælle mig hvor grim og ubrugelig jeg er. Eller måske, er det bare det, at jeg ved jeg ikke kan mere. Bare det, at jeg ved er er træt. 

Jeg har altid haft lyst, gik at hjælpe allf omkring mig. Men jeg ved ikke, om jeg burde hjælpe mig selv før. Men det er nok nytteløst. Jeg kan ikke hjælpes. Måske, hvis jeg havde en god ven der ville tale, og fortælle mig jeg var ok. Det har jeg bare ikke. Jeg er alene. Der er ingen der kommer hen, og hjælprr mig, som jeg hjælper dem.

Jeg burde nok ikke dele det her. Jeg skræmmer sikkert nogen. Ellers også har jeg gjort nogen sur. Ellers er jeg måske hysterisk igen. Jeg er bare dårlig, til at være sammen med andre mennesker.

Hvis du heller ikke er okay, er du velkommen til at skrive her. Jeg hjælper gerne...

Knuzxx Eco"

Kommentarer

"Man kan ikke hjælpe nogen der ikke vil hjælpes" hvis du siger du er ok, hvis folk spørger, vil de jo selfølgelig tage dit ord for det. Hvis du vil have hjælpe, skal du indrømme du gerne vil hjælpes.

Jeg ved det! Og jeg har prøvet, at fortælle det til folk, men det kommer ud på sådan enæn dum, selvoptaget og hysterisk måde! Jeg hader virkelig mig selv for det... Har aldrig rigtig været god sammen med andre mennesker, men det er kun blevet værre i denne her periode...

Jeg har virkelig virkelig prøvet at fortælle det videre... 

Jeg ved godt, at det måske ikke falder dig ind som den bedste option, men kunne det være en id, at snakke med dine forældre? Jeg må indrømme, hvis det var mig, ville jeg nok også have svært ved det. Vores forældre er nogle gange irreterende og besværlige, men de ender altid i sidste ende med at løfte os op.

Jeg cuttede engang og hver gang jeg ser andres ar eller mindes om det får jeg virkelig trang til at gøre det igen. Den eneste grund til jeg stoppede dengang var at mine forældre opdagede det og de blev virkelig skuffede. Det er også den eneste grund til jeg stadig lever og ikke cutter idag. Jeg hader at skuffe dem.

Lige nu overlever jeg bare for at overleve, hvem ved hvornår jeg måske bare giver op. Jeg giver ikke rigtigt et fuck længere. Jeg tager dagen som den kommer, og der er umuligt noget der kan gå mere galt så det er vel betryggende.

Jeg er ked af at høre du har det skidt. Hvis du har styrken så søg hjælp. Ellers kan du måske gøre ligesom mig og bare tage det hele som det kommer. Selvmord kan altid være den sidste løsning, måske kan du stadig nå at få noget ud af alting. 

9

Det er ærgerligt at høre, du har det så slemt... Det er ikk' sjovt kan jeg sige! Jeg håber virkelig virkelig du får det bedre, men jeg kan læse mig frem til, at det har været værre?

Ellers, er det rigtig rart at vide jeg ikke er alene om denne her kamp. Sådan har jeg det nemlig tit, men det hjælper lidt, at du også lige skriver ud fra egen "erfaring"

Håber du får det bedre... Jeg sender masser af håb, i din retning

Knuzxx Eco"

Også. Du nævner at du ikke har nogle super gode venner at snakke med, men der er altid én, som gerne vil høre på dig, eller hjælpe. Har du ikke sådan en ven, eller kæreste eller lign?

 

Jeg er selv den ene, men på grund af, at jeg måske ikke lige er den mest populære, (og at jeg er en dreng) er der sjællendt folk der fortæller mig noget. Jeg kunne ikke give en fuck, hvem du er, alle har brug for/ret til hjælp, lige meget hvem du er.

Ja, det er desværre rigtigt jeg ikke har nogle venner... - kæreste har jeg heller ikke - er bange for at skuffe/irritere personen, eller bare virke for selvoptaget... Venner har jeg haft mange af, men efter jeg er begyndt at have det sådan, er mine venner bare skredet. Ellers har jeg cuttet dem væk... De har i hver fald sagt noget... Rigtig... Rigtig ubehageligt og efter 2/3 af dem gjorde det, har jeg bare isoleret mig fra folk.

Jeg forstår ikke lige, den sidste del af dit brev, men jeg læser det som, at du gerne vil hjælpe? Det er i hvert fald rart, at vide at jeg stadig har lidt hjælp at hente herfra... 

Men ellers er noget af det, der holder mig i live: musik. Jeg elsker musik. Måske har jeg lidt "uhyggelig" musiksmag, men jeg relaterer så meget til musikken jeg lytter til, og det føles næsten som at have en tæt ven man kan fortælle alt til. (Musikken handler om selvmord, depression, angst ensomhed osv)

Jeg har også en liste, med de folk der ville blive kede af at miste mig. Det hjælper lidt, selvom listen er kort..

Mvh Eco"

Jo hurtigere du indrømmer det til dig selv, jo hurtigere kan du få det bedre.

Jeg har det personligt med nogle hårde ting i mit liv jeg ikke kan bebrejde mentalt og det sætter ar for livet.

Jeg har cuttet ca 15 gange indtil vidre og det virkelig noget man gør når der er for meget i en hovede, men jeg synes da du skal skrive med nogle af dine gode venner som kan hjælpe dig, husk at lave ting som du kan lide osv. Det vigtigt du ikke er alene og ses med folk så meget som muligt. Du skal vide der er mange der elsker dig og ville blive meget ked af det hvis du begynde at cutte.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program