Det at være et mobbe offer, det at mobbe, osv.

forumspørgsmål

Det at være et mobbe offer, det at mobbe, osv.

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 4 uger siden

Det at være et mobbe offer er vildt ufedt. Det har sine konsekvenser som så meget andet.
Når folk mobber, er det ofte fordi, de selv har det svært, men der kan også sagtens være andre grunde.
Jeg kan jo kun tale for mig selv og mine egne erfaringer. Grunden til at dem der mobbede mig, gjorde det fordi, at de ikke kunne "lide" mig. De "hader" mig virkelig. Og det ved jeg, fordi de stort set siger det hele tiden.
Mobning er forfærdeligt og modbydeligt. Mobning kan rent faktisk slå ihjel, jeg ved ikke, hvor mange piger eller drenge, der på et år pga. mobning begår selvmord. Men der er i hvert fald sikkert en "del". Jeg husker tydeligt en dag sidste år, hvor min mor var på vej hjem fra arbejde, så ringede hun til mig selvf. Så græd hun nærmest og sagde: "Du kunne aldrig finde på at tage dit eget liv, vel?" Jeg spurgte pænt: "Hvorfor?" Så fortalt min mor, at en af hendes kollegaers datter begik selvmord. Og det gjorde hun faktisk den samme dag, som min mor ringede til mig. Min mor havde aldrig set en kvinde græde så meget. Faren fandt datteren med pulsårerne skåret op. Hun begik selvmord netop pga. mobning, og der har sikkert også været andre årsager. Hun var næsten lige fyldt 16 år, og det er jo vildt frygteligt. Tænk sig, hvor meget mobning rent faktisk kan skade. Man tror det ikke, når man gør det, men det skader virkelig meget. Man begynder at have ar på sjællen. Nogen har det med at forveksle drilleri med mobning. Fx er der nogen, der siger: "Jeg blev mobbet i dag, de andre sagde, at jeg var elendig til fodbold." Er det mobning? NEJ! Det er ikke mobning, det er kun smådrilleri. Mobning kører uendeligt, nogen gange kan man være heldig, at det stopper, men hos nogen fortsætter det hele livet igennem, og så er der hos dem, hvor det fortsætter til de går ud af folkeskolen. Eller for den sags skyld kommr på efterskole. Men på nogle efterskoler er der også mobning. Hvorfor er det, at folk ikke kan indse, hvor ondt det rent faktisk gør? Tænker mobbere overhovedet over, hvad de gør? Mit ærlige svar er: NEJ! De tænker netop ikke over, det de gør! Nogle mobbere har selv prøvet at blive mobbet, og mobber så for at vise, at de kan være seje. Men det er ikke mobberne, der er de seje. Det er dem, der netop ikke mobber, der er de seje. Hvis man selv har prøvet det, så burde man også kende til, hvor ondt det gør. Så burde man netop ikke gøre det. Nogen voksne oplever mobning på arbejdspladser, hvilket også er frygteligt. Voksne burde kunne tænke! Det burde de virkelig kunne, ellers er der noget galt!
Men det er og vil aldrig være ens egen skyld, at man bliver mobbet. Men man får sommetider skyldfølelse, og det er netop det, der gør, at man pludselig tænker dårligt om en selv. Man begynder netop at give mobbere ret, selvom de ikke har ret. Mobning kan gøre så mange forfærdelige ting, også selvom man faktisk ikke aner det. Mobning er yt, og det vil det altid være. Man siger som regel, at dem der bliver mobbet, er de svage, men i virkeligheden er man jo stærk. Det er netop dem, der mobber, der er svage. ALDRIG OFRET SELV! HUSK DET!

Kommentarer

Jeg undrer mig gang på gang over hvordan det kan være at der stadig er så mange problemer med mobning. De fleste skoler har en mobbepolitik og alligevel mobbes hundredvis af børn hver eneste dag. Jeg er helt enig med dig i at det sætter spor for livet. Jeg går i gymnasiet med en pige der er blevet mobbet gennem hele sin folkeskoletid, nu er hun på vagt overfor hver en negativ kommentar hun får, det er virkeligt tydeligtat se at hun stadig kæmper med sin selvtillid pga. de ar mobningen har sat på hendes sjæl.

Selv på gymnasiet er der mobning. Jeg har ikke oplevet den grove mobning som jeg har set i folkeskolen, men når en person ignoreres og konstant udelukkes af fællesskabet og når alt hvad han/hun siger bliver modsagt eller latterliggjort, må det være en kamp at komme i skole hver dag og stå model til det. Vi har allesammen brug for anerkendelse og accept af at vi er gode nok som den vi er. På gymnasiet er der ikke nogen mobbepolitik. Jeg har foreslået det i elevrådet, men rektor afviste det med at vi var gamle nok til ikke at mobbe hinanden at den slaks hører hjemme i folkeskolen. HVAD...! Mobning hører da ikke hjemme nogen steder! Der er nødt til at være nogen der tager det her alvorligt og vi er nødt til at starte med at lære børnene at tage hensyn til hinanden allerede i børnehavealderen.

Mit foreslag er at man ansætter to konfliktmeglere på hver skole, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Når der så opstår pårolemer i en klasse eller i en gruppe af elever, så kan de træde til og hjælpe med at løse problemerne og finde frem til en løsning/aftale som både mobbere og mobbeofre kan leve med. Konfliktmeglerne skal ikke tage parti, de skal hjælpe med at finde en holdbar strategi for hvordan det bliver muligt for alle at have det godt med at komme i skole. Konfliktmeglerne kan evt. også bruges når der opstår problemer mellem el lærer og en klasse.

Vi kommer aldrig til at undgå smådrillerier eller at nogen bliver holdt udenfor ind i mellem, Men desideret mobning SKAL der gøres noget ved.

;) Kathrine

579

Hej

Synes det er synd at du er blevet mobbet i din skole. Vi har lige haft et projekt med mobning at gøre. Der fandt vi ud af at at mobberen ikke vil gøre noget ondt over for den person det går ud over. Og mobberen har det rigtig dårligt med sig selv,ligeså dårligt som de andre for af at en person mobber.

Jeg har ikke selv prøvet at blive mobbet, så jeg ved ikke hvordan det er, jeg kan overhovedet ikek sætte mig ind i det på nogle punkter. Men jeg synes personligt at det er ligeså synd for den der bliver mobbet, som det er for den der mobber. Der er rigtig mange på skolerne der bliver mobbet, vi lavet en undersøgelse på hele 6 årgang på vores skole. Det var halvden der følte sig mobbet, Det er meget. Men jeg tror at der altid vil være mobning på skolerne lige meget hvad. Det er min holdning til mobning.

Jeg håber self du for det bedre, du kan altid kontakte chatten her på cyberhus.dk. Fra Mandag-Torsdag 14-19.

Eller børns vilkår Mandag-Torsdag 12-21 Fredag 12-19. De har meget forstand på mobning, og arbejder meget med det.

Smil Fra Felicia.

601

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program