Veninde er vild med den samme

brevkassespørgsmål

Veninde er vild med den samme

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 3 år 1 uge siden

Min gode ven hun er forelsket i den samme dreng som mig han. Er flot og sød men han har sagt til os begge to han ikke vil være kærester med os men han ven drille min ven med at de er  

kærster men jeg vil spøger om jeg skal spøger igen 

Svar: 

Hej du

Det lyder som om, du står i en lidt svær situation, hvor både du og din veninde er forelskede i den samme person, og hvor det kan lyde som om, at din veninde får lidt mere opmærksomhed, end du gør. Jeg tænker, at det kan sætte gang i ret mange følelser inde dig, som kan være svære at finde ud af, hvad du skal gøre med. Derfor tænker jeg også, at det kan være en god idé, hvis du snakker med din veninde om det, så I kan finde ud af, hvad I skal gøre ved jeres situation. Det kan også væe en god idé, så I ikke pludseligt bliver uvenner over en dreng eller gør hinanden kede af det, uden at det var meningen.

Samtidig skriver du også, at han allerede har sagt til både dig og din veninde, at han ikke har lyst til at være kærester med nogen af jer. Det, tænker jeg, kan være en god idé at lytte til, også selvom hans ven driller din veninde. Det kan måske være, at ham hans ven selv er lidt vild med din veninde, siden han driller hende lidt og søger hendes opmærksomhed på den måde?

Det kan være, at I skal fortsætte med at være venner med drengen, som I begge kan lide, men at I altså ikke skal være kærester. Jeg kan godt forstå, hvis det er hårdt at få et nej, men det er rigtigt sejt, at du har haft mod på at spørge ham. Vi bestemmer desværre ikke selv, hvem vi bliver forelskede i, men det er oftest rarest at vide, om den anden kan lide en eller ej, så man ikke skal gå og spekulere over det. Og så kan man også komme videre og lede efter en anden sød og flot fyr, som gerne vil være kærester med en i stedet for at bruge tid på en, som ikke vil være kærester.

De bedste hilsner,
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program