tvangsindlæggelse

brevkassespørgsmål

tvangsindlæggelse

brevkassespørgsmål af
M
20 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej Jeg har en kæmpe stor diskussion med en som siger at politiet ikke skal godkende en tvangsindlæggelse og at der ikke skal en læge udefra indover. Jeg føler virkeligt at hun pisser på mine rettigheder og er totalt ligeglad med min frihed. Politiet skal jo bistå med en frihedsberøvelse hvis man ikke er indlagt. Det går mig virkeligt ked af det og vred at hun er ligeglad med mine rettigheder og min frihed, politiet er der jo ligesom for at beskytte de rettigheder og ens frihed og man kan jo ikke tvangsindlægges uden politiet godkender, men det mener hun jo godt man kan. Det er virkeligt som om hun siger at jeg ikke er noget værd og at mit liv er ligegyldigt bare fordi at jeg har været til fare for mig selv. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det, hun siger bare hele tiden at jeg lyver og spørger hvorfor jeg lyver, det er så mega fustrerende. Hun prøver bare at få min til at fremstå som et dårligt menneske. Har også fået at vide af politiet at det er ulovligt at psykiatrien vil frihedsberøve en uden politiet er til stede og har godkendt det.

Svar: 

Hej M 

Det er ikke særligt rart at diskutere med andre, hvis man bliver så uenige at det ender ud i beskyldninger, og at man bliver angrebet som menneske, frem for at holde sig til at være uenige om emnet. 

I forhold til hvem der har ret, vil jeg gøre det forholdsvis kort. 

Det kræver lægeerklæring at tvangsindlægge. Der vil under alle omstændigheder altid være en anden læge ind over tvangsindlæggelsen, da den læge der skriver erklæringen ikke kan tvangsindlægge til sin egen afdeling eller egen behandling. Den modtagende læge skal derfor godkende tvangsindlæggelsen. 

Som udgangspunkt skal politiet altid godkende en tvangsindlæggelse.

Man kan godt tvangsindlægge uden godkendelse fra politiet, i særlige tilfælde. Hvis man eksempelvis er indlagt pga fysisk/somatisk sygdom, og efter en operation er konfus og meget forvirret og derfor modsætter sig behandling ved fx at trække sine dræn ud, og hvis det vurderes at det kan skabe en akut fare for patientens liv, og at patienten under normale omstændigheder ikke ville modsætte sig behandling, så kan man tvangsindlægge til behandling uden politiets indblanding. 

Som jeg forstå jeres diskussion handler det om tvangsindlæggelse til psykiatrien, på enten gule eller røde papirer? Hvis det er tilfældet så kræver det altså ALTID to læger, og ALTID en godkendelse fra politiet. Du kan læse mere her: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstand...

Hvis du føler at den du diskuterer det her med, bruger snakken til at angribe dig, skal du måske overveje om du overhovedet skal diskutere med personen? Det kan også være at der er andre emner, I sagtens kan diskutere uden problemer, og så er det måske en idé at holde sig til dem? 

Bedste hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program