Tror jeg er transkønnet

brevkassespørgsmål

Tror jeg er transkønnet

brevkassespørgsmål af
Neveah
11 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Hej, jeg er en pige eller ja nok nærmere dreng og pige på 11. Jeg tror jeg er transkønnet, jeg har oplevet og har først nu fundet ud af at jeg har 5 huller dernede. Jeg har lagt mærke til at mit tis kommer ud af et hul der er foran, samme sted som en dreng penis ville være. Og jeg syntes også at det hul bliver større og større. Men jeg er også den første i min klasse der har fået bryster. Jeg bruger størrelse C75, hvilket jo er meget meget større end de andre i min klasse. Hjælp, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Kære dig

Det må utrolig hårdt at gå rundt med de her tanker selv, så jeg er glad for at du har skrevet ind til os. 

Ud fra det du beskriver, så lyder det til at der er noget som måske ikke helt er som det skal være. Normalt har man som kvinde 3 "huller", nemlig skeden, urinrøret og anus. Urinrøret er dog ret skjult i skedeåbningen, og er, som sådan, ikke et hul man kan se. Så når du skriver at du har 5 huller, hvoraf et hul bliver større, så tænker jeg at du bør kontakte din læge og få lavet en undersøgelse. Det er nemlig kun din læge som kan vurdere om der er noget unormalt. Det vil han/hun typisk gøre ved en gynækologisk undersøgelse. Det er ikke en farlig undersøgelse, og det er noget som alle piger/kvinder skal have med tiden. 

I forhold til om du er transkønnet, så handler det også meget om den følelse af køn du går rundt med. I dit brev lyder det ikke til at du føler dig som en dreng eller har lyst til at være en dreng, og derfor tænker jeg ikke at du er transkønnet. Hvis jeg nu tager fejl, og du rent faktisk opfatter dig selv som et andet køn end pige, så kan det være en god idé at dele de tanker med dine forældre eller en anden voksen som du er tryg ved. Du kan også kontakte LGBT+ ungdom som har en ungdomstelefon hvor du kan lufte dine tanker for nogen som selv er transkønnede og som kender til de tanker der følger med. Her er et link.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og du får lidt ro på dine bekymringer. Jeg håber også at du vil kontakte din læge, så du kan få en ordentlig undersøgelse, da jeg ikke kan fortælle dig om det du oplever er normalt eller unormalt.

Kærlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program