Tristhed...

brevkassespørgsmål

Tristhed...

brevkassespørgsmål af
Liva
15 år
Oprettet 3 måneder 1 uge siden

Jeg har fundet ud af at jeg står med et problem i hænderne... Jeg har for nogle måneder siden stoppede et venskab med en pige der slet ikke gjorde mig glad, men i vores venskab lukkede hun mig udenfor fællesskabet i klassen, og derfor er jeg først nu blevet en rigtig del af klassens fællesskab. Pigerne i klassen er meget tæt knyttet og jeg har svært ved at nå ind til dem, jeg er klar over at de ikke prioriterer mig ligeså højt som andre i klassen og det gør mig rigtig ked af det. Jeg har angst i forvejen og dette dilemma hjælper med at fremkalde angstanfald og tristhed generalt. 

Hvordan kan man komme bedre ind i fælleskabet, og bliver mere prioriteret i klassen?

(Beklager kommafejl og andet)

Svar: 

Kære Liva.

Det lyder som en rigtig træls og ubehagelig situation at stå i. Det er aldrig rart at føle, at man ikke bliver prioriteret, eller man er en smule udenfor. Det strider helt i mod vores menneskelige natur, så jeg kan godt forstå, at du reagerer voldsomt på det, og det gør dig trist.

De er vant til hinanden
Det er super sejt af dig, at du har mærket efter, hvad dit venskab med din tidligere veninde gjorde ved dig, og at du sagde fra overfor det. Det kræver rigtig meget mod af en, at sige fra på den måde, så du skal vide, at det er super sejt gjort. Og det er også godt at høre, at det har betydet, at du så småt er begyndt at blive en del af klassens fællesskab efterfølgende, men som du helt rigtigt skriver, så giver det mening, at de andre piger er tættere knyttet, og at det er svært at nå rigtigt ind til dem. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, men hvis man prøver at kigge på det udefra, så har de her piger i din klasse nok været vant til, at du ikke var "tilgængelig" og måske altid sammen med din veninde, så derfor er det helt ubevidst, at de altid søger hinanden nu. Det er højst sandsynlig ikke noget de gør med vilje, men de er nok bare tættere, fordi de har brugt mere tid sammen. Men det kan sagtens ændres. Det kræver måske bare lidt tid, men også handling fra dig.

Tag initiativ til aktiviteter
Fordi pigerne i din klasse er vant til at have hinanden, så er det nok ikke dem, der kommer til at tage initiativ til at lukke dig mere ind i deres fællesskab fra den ene dag til den anden. Det er nok dig, der skal gøre en indsats der. Og det kan føles enormt grænseoverskridende og sårbart, men måske kan det vise sig at være noget af det bedste for dig at gøre. Så mit bedste råd til dig er at kaste dig ud i det og tage initiativ til at lave noget sammen med pigerne. Du kan fx invitere dem hjem til dig til en tøseaften, eller du kan spørge, om de har lyst til at tage med i biografen, eller måske sker der noget i den by i bor i, som du kan foreslå dem, at I kan tage sammen til. I hvert fald tænker jeg, at det vil være en idé at foreslå en aktivitet, som I kan lave sammen.

Fortæl pigerne, hvordan du har det
Du kan også vælge en anden strategi, nemlig at fortælle dem, hvordan du har det. Igen kan det være ret grænseoverskridende og sårbart at gøre, men der er en stor sandsynlighed for, at de slet ikke ved, hvordan du har det og at du faktisk føler dig lidt udenfor. Du kan fx skrive en fælles besked til dem alle, hvor du fortæller, hvad du har været igennem, og hvordan du har det nu. Fx at du er rigtig glad for, at du så småt er begyndt at være en større del af klassens fællesskab, for det har været lidt svært for dig at være tidligere. Men du kan godt føle, at det er lidt svært nogle gange, fordi de andre er så tætte, hvilket er helt forståeligt. Men du er bare rigtig frisk på at lære dem alle bedre at kende og bruge mere tid med dem, så de skal bare vide, at du er klar på at lave noget sammen med dem. Eller noget ala det. Måske det så kan føre til, at de tager initiativ til, at du skal være med til at lave noget med dem.

Tal med din klasselærer
En anden mulighed er, at du fortæller din klasselærer (eller en anden lærer, du har ofte eller har det godt med), hvordan du har det. Du kan fortælle din lærer, at du ikke har lyst til, at det er noget, der bliver taget op i klassen, men om hun eller han kan hjælpe dig mere ind i klassens fællesskab på en diskret måde. Det kan fx være ved at placere dig strategisk ved siden af eller tæt på nogle af pigerne, eller sørge for at lave grupper, hvor du er sammen med nogle af de andre, eller måske har din lærer nogle flere idéer.

Tal med en voksen
Derudover så vil jeg anbefale dig at tale med nogle om, hvordan du har det i din klasse. Det kan være dine forældre, et familiemedlem eller måske en ven eller veninde. Selvom det måske ikke løser, hvordan du har det i klassen, så kan det bare være rigtig rart at få talt med nogen om det. Når man får sagt højt, hvordan man har det, så føles det ofte som om en stor vægt bliver fjernet fra ens skuldre, så det håber jeg, at du vil gøre. Hvis dine angstanfald tager til eller de allerede nu kommer ofte, så vil jeg anbefale dig at tale med din læge om det, som måske kan henvise dig videre til en psykolog, så du kan få nogle redskaber til at håndtere det, hvis du ikke allerede har det.

 Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du bliver en større del af klassens fællesskab, så du ikke skal gå rundt og være trist og få angstanfald.

De bedste hilsner
Karoline

Karolines billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program