Hej med dig.

Hvor er det godt at du skriver ind. Det lyder virkelig til at du har været igennem en hel masse voldsomme ting, og stadig bliver udsat for ting, som på ingen måder er i orden, og som jeg tror, at alle vil bryde sammen over. Så du skal have ros for at du har mod på at fortælle din historie, selvom jeg godt kan forstå, at det er rigtig hårdt.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ulykkelig over hele situationen. Både at din forelskelse har vendt dig ryggen, men også at din veninde har givet dig sådan en dårlig behandling, og at så mange mennesker skriver lede ting til dig, og med vilje gør dig ked af det. Jeg vil virkelig gerne understrege, at det på ingen måde er din skyld og du har ikke fortjent at få den behandling. Det er vigtigt at du ved, at du ikke har gjort noget galt, og intet af det, der bliver skrevet til dig er rigtigt. Men derfor må det stadig være så svært at stå op hver morgen og stå imod alle de forfærdelige beskeder. Så det er helt forståeligt, at du er brudt sammen over det. Men jeg vil også rose dig for, at du faktisk forsvarer dig, og konfronterer din ven med, at det ikke er sandt det der bliver sagt. Det kan godt være svært at forsvare sig selv, når alle peger fingre af en og spreder løgne. Selvom han ikke reagerede som du håbede, så har du alligevel gjort det du kunne for, at han skal vide, at det ikke er sandt. Det kan være svært at forstå, hvorfor der er nogen der vælger at mobbe nogen, og sprede rygter og løgne om en. Men man kan sige, at det er noget nogen skaber sammen i en gruppe, så det nærmest bliver en "hobby" at finde nogen, man kan gøre kede af det. Det bliver en måde at være på sammen, og det er en rigtig usund måde. Jeg kan forestille mig, at det for nogen er svært at gå imod en flok, der alle er enige om at mobbe en, så det kan være derfor, at der er så mange af hans venner der har valgt at tro på rygterne om dig, og skriver lede ting til dig. Det kan også være, at de ikke tror på det, eller ikke mener det de skriver, men ikke tør at gå imod den større flok. Det er på ingen måder en undskyldning, men nærmere en forklaring på, hvorfor du bliver behandlet sådan, og samtidig så du forstår, at det faktisk ikke er din skyld. Det kunne sikkert ligeså godt have været en anden, som de valgte at gå efter. Desværre er det blevet dig, og det er så svært at være alene og skulle forsvare sig mod løgne og høre på, hvad andre siger. Derfor synes jeg også, at det er så godt, at du snakker med din bedste ven om det, så du ikke skal gå med det helt selv. Han lyder til at være en rigtig god ven, der virkelig bekymrer sig om dig.

Du skriver at du har prøvet at hænge dig selv. Det synes jeg er rigtig alvorligt, og det giver mig et indtryk af, at mobningen af dig er nået alt for langt ud, og faktisk er en så alvorlig trussel mod dig og dit helbred. Nogle gange kan man godt komme derud, hvor man ikke ser andre muligheder end at dø, fordi det er for svært at kæmpe videre. Men der er altid en anden mulighed end selvmord, det kan bare være svært at finde det selv. Du skriver også, at du har skåret i dig selv. Når man skader sig selv, så er det ofte fordi, at man har det rigtig svært psykisk, og når man så mærker en fysisk smerte, så kan det give en form for lettelse og virke beroligende. Det bliver altså en måde at håndtere de svære følelser, tanker og oplevelser på. Måske er det noget du selv kan genkende? Men det kan også hurtigt blive vanedannende, og det er ikke godt at skade sig selv. Derfor er det også vigtigt, at du finder en anden måde at håndtere de her svære følelser på. Men det kan være svært at finde ud af selv. Selvom det er svært, så tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis du prøver at snakke med din familie om alt det du går igennem. Hvis det er for svært at sige det til dem alle, så kan du måske prøve at starte med at snakke med enten din mor eller far selv. Hvis det er for svært at fortælle, så kan du måske vise dem det brev, du har skrevet herind? Når man går igennem sådan en hård periode, som du er i lige nu, så er det rigtig vigtigt, at man får så meget hjælp og støtte som muligt, og særligt af nogen, som man holder af og stoler på. Det kan også være, at du kender nogle andre voksne fx i din familie, som du stoler på og som du har det godt med, som du kan starte med at fortælle det til? Nogen gange kan man måske også frygte, at det kan gøre tingene værre at fortælle, hvad der foregår til en voksen eller til sine forældre. Men det lyder ikke til, at det kan blive værre for dig, og jeg er sikker på, at dine forældre gerne vil vide, hvordan du har det og gerne vil hjælpe dig alt det de kan, og faktisk mener jeg ikke, at du burde stå med det her selv. Du kan ikke alene løse problemet og få dem til at stoppe med at mobbe dig. Når du har selvmordstanker, så kan jeg også anbefale dig at kontakte Livslinien. Der kan du både ringe, skrive eller chatte. Det kan være rart at snakke med nogen, som forstår hvad det vil sige ikke at have lyst til at leve længere, og det kan være rart at tale med nogen, som ikke kender en. Det kan også være, at du kender Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade? Her kan du også ringe og skrive, og de kan hjælpe dig med, hvordan du kan stoppe med at skade dig selv, fordi det er vigtigt at du finder en anden måde at håndtere de her svære tanker og følelser på. Det kan fx være, at du kan aftale med din bedste ven, at du må ringe til ham hver gang du får lyst til at skade dig selv, eller du kan løbe en tur, slå på en pude osv. Men det er i hvertfald noget, som LMS kan hjælpe dig med.

For mig at se, så er der nogle forskellige ting du kan gøre lige nu udover at fortælle det til dine forældre eller en anden voksen. Først og fremmest så må jeg sige, at det lyder det lidt til at det er på grænsen af at du bliver chikaneret af de samme mennesker, og det er faktisk ulovligt. Jeg vil anbefale dig, at du gemmer alle beskeder og "beviser" du har, dvs. alt det de har skrevet til dig tager du billeder af og gemmer, og du kan skrive det hele ned, som du husker det. På den måde er der ingen der kan benægte, at de har mobbet dig eller faktisk har chikaneret dig. Du har også mulighed for at blokere folk på messenger, så de ikke kan kontakte dig. Men jeg vil anbefale dig at snakke med dine forældre om hele situationen, så I sammen kan finde nogle løsninger. Jeg tænker også på, om det er en særlig god idé, at du flytter tilbage til den skole?

Som jeg forstår det, så er det din tidligere veninde der startede alle rygterne. Det må have været rigtig forfærdeligt at finde ud af, at hun kunne finde på at behandle dig sådan. Hvis du stadig er meget ked af det over det hun har gjort, så tænker jeg lidt på, om det kan være en idé at skrive et brev til hende og fortælle hende, hvorfor du ikke synes det hun har gjort er iorden? Det vil være en måde at afslutte jeres venskab på en måde, hvor du har fået det sidste ord, og har fået sagt det du føler. Derudover så tænker jeg lidt, at selvom det er svært, så du er det bedste nok, at du prøver at finde en måde at komme over din forelskelse på. Det er så svært at stoppe med at være forelsket, men det lyder ikke til, at han vil dig noget godt lige nu, og ikke kan forsvare dig over for sine venner. Du fortjener at være sammen med en, som virkelig gerne vil dig og som ikke er flov over dig. Så det lyder ikke til, at han er den helt rette for dig. Det bedste du kan gøre er at fjerne forbindelsen med ham fuldstændig, dvs. fjerne alt hvad der minder om ham, hans mobilnr, slette ham som ven på facebook, mail osv. På den måde bliver du ikke mindet om ham hele tiden. Du kan ligeledes prøve at skrive et brev til ham. Ikke et som du har tænkt dig at give ham, men egentlig et brev til dig selv, hvor du skriver alt ned hvad du føler og tænker. Det vil være en øvelse for dig selv, hvor du får sagt alt det du har brug for, så du ikke går og holder det inde. Og hvis du efter lidt tid stadig har svært ved at glemme ham, så kan du prøve at fokusere på de negative ting ved ham, og måske skrive dem ned, så du kan blive mindet om dem? Derudover er det også vigtigt, at du prøver at lave de ting, der tidligere gjorde dig glad, og som forhåbentlig kan hjælpe dig med at glemme ham lidt. Det er vigtigt at du får tro på, at du er god nok som du er, og at du fortjener at leve og gøre ting, ligesom alle andre mennesker. Selvom det lyder lidt simpelt, så kan det være en god idé at sige til dig selv hver dag, og flere gange om dagen, at du er god nok! Og tænk på alle de gode ting ved dig selv. Selvom det kan være svært at finde til at starte med, så "tving" dig alligevel til at finde nogle ting, som du godt kan lide ved dig selv. Vi har alle nogle gode egenskaber og nogle ting vi er gode til - det er bare med at få øje på dem.

Jeg håber virkelig at du vil overveje at snakke med dine forældre om alt det svære du går igennem, og overveje de forskellige muligheder jeg har skrevet. Jeg tænker, at det er vigtigt, at man omgiver sig selv med mennesker, som man holder af og som vil en det bedste. Selvom man måske godt kan lide en person, så er det i sidste ende ikke godt at være sammen med en, som ikke vil forsvare en eller som holder af en, som man er. Og igen vil jeg gerne understrege, at du ikke fortjener den behandling du har fået og får af de her personer, og det er på ingen måde er din skyld! Du har været så uheldig, at blive udsat for de her forfærdelige ting, og det er så flot at du skriver herind og fortæller det. Jeg ved godt, at det er svært lige nu, men måske kan du stille og roligt samle dig mod til at snakke med dine forældre, så I sammen kan komme igennem denne svære tid. Husk du også altid er velkommen i vores 1-1 chat til en snak.

Mange hilsner
Pernille