Meget lys stemme

brevkassespørgsmål

Meget lys stemme

brevkassespørgsmål af
Kasper
12 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Hej, jeg er 12 år gamel og jeg har en meget lys stemme i forholdet til folk på min årgang, og af og til når jeg spiller computer og snakker til andre folk tror de at jeg er 9-10 år gammel, andre af mine venner har mørke/meget mørke stemmer og andre folks stemmer er allerede i overgang, jeg ville spørge om det er helt normalt eller om jeg først kommer i pubertetten som 18 årig eller noget...

Svar: 

Hej med dig

Det er helt normalt og meget forskelligt, hvornår ens stemme går i overgang i puberteten. Nogen vil måske opleve at stemmen knækker, bliver dybere og mørkere fra den ene dag til den anden. Nogen vil opleve at det sker tidligt i puberteten, og for andre sker det senere. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at din stemme går i overgang lige straks - men det kan jeg desværre ikke garantere. Det eneste jeg kan sige er, at det er meget forskelligt, og at du må prøve at være tålmodig. Men bare rolig - det skal nok komme! :) 

Det kan være rigtig svært at være den sidste (eller første) i ens omgangskreds, hvor stemmen går i overgang. I den tid du går ind i nu sker der rigtig meget med din krop og hjerne - noget går rigtig hurtigt, og andet går måske lidt langsommere. Mens du venter på, at din stemme går i overgang, synes jeg, at du kan prøve at acceptere, at det er sådan din stemme er lige nu. Der vil ofte være noget her i livet, som vi ville ønske var anderledes, og jo bedre man kan forlige sig med, at det er sådan det er, og prøve at være ligeglad med, hvad andre tænker - jo bedre. Men jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar - ellers er du meget velkommen til at skrive igen. 

De bedste hilsener,
Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program