licens stress argh!!!!

brevkassespørgsmål

licens stress argh!!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

jeg fik brev fra dr for en måned eller to siden cirka. jeg har ikke svaret endnu. tænkte det kunne vente.

men fik så aldrig sendt den, og nu stresser jeg over jeg måske får skattegæld og de tager alle mine penge og jeg ikke har råd til noget som helst.

altså

1. jeg flytter hjem til mine forældre til februar, så skal jeg virkelig betale for to måneder. stress!

2. skal jeg så betale fuld pris i december for et helt år. det har jeg ikke til. halvdelen af su ville så gå til det, og resten går til skolehjem. stress!

3. jeg har ikke tid til at ringe til dem, for jeg er i skole og kan ikke lige gå fra det, bare for at ringe. og når jeg så har tid så glemmer jeg det. stress!

 

 

Svar: 

Hej!

Jeg kan godt forstå, at det kan være stressende med alt det man skal have styr på når man flytter. Der er mange, der ligesom dig, bliver stressede over licens og andre ting man skal tænke over når man ikke længere bor hjemme. Jeg er dog sikker på, at du nok skal få styr på det hele!

Når man får et brev fra DR om licens, så får man først en licensregning. Hvis den ikke bliver betalt til tiden (du kan se hvornår den skal være betalt i brevet) så får du tilsendt en rykker. Det er først når den heller ikke bliver betalt at regningen bliver givet over til SKAT. Hvis du heller ikke betaler regningen fra SKAT så trækker SKAT beløbet fra din løn. Men altså alt dette sker først hvis du ikke får betalt din licensregning eller din rykker i tide. Det er dog klart at anbefale, at du får betalt den første regning, da der bliver lagt gebyrer og renter på de andre regninger. Nu skriver du at du ikke har fået betalt den regning du fik af DR. Det skal du ikke gå i panik over. Kig først på brevet og se om du kan nå at betale regningen (det står som sagt i selve brevet, hvornår de senest skal have betalingen). Hvis den dato er overskredet så kan du stadig nå at betale rykkeren, som dog er 100 kr. dyrere end den første regning fordi der er blevet lagt et ekstra beløb på fordi den første regning ikke er blevet betalt.

I forhold til dine 3 spørgsmål, så har jeg forsøgt at besvare dem en efter en herunder:

Som svar til dit første spørgsmål: Når man flytter hjemmefra så skal man selv betale licens, dvs. du skal betale licens i de måneder hvor du ikke bor hjemme, hvis du har tv, radio eller computer med internet. Men når du flytter hjem igen så skal du afmelde dig din licens igen, fordi du så er dækket af dine forældres licens.

Som svar på dit andet spørgsmål: Jeg kan godt forstå det kan synes uretfærdigt, at man skal betale licens, når man er på SU og har mange andre udgifter. Den gode nyhed er, at man godt kan betale licens månedligt, så du skal kun betale for December og Januar og behøver derfor ikke betale for resten af året fordi du flytter hjem til dine forældre.

Som svar til dit sidste spørgsmål: Man kan godt komme til at glemme det som man ikke bliver mindet om eller som man ikke går op i. Derfor kunne det måske være en ide for dig at skrive en lille seddel til dig selv, som du kan sætte på din computer, hvor der står at du skal få ringet til dem. Det kan måske være rart at få svar fra dem på hvordan og hvorledes. Du kan kontakte DR med spørgsmål, ved at trykke her.

Jeg håber du fik svar på det du søgte!
Held og lykke med det hele

Venlig hilsen Astrid 

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program