jeg er både til pige&drenge.

brevkassespørgsmål

jeg er både til pige&drenge.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

hej brevkasse. for nogle år siden fandt jeg ud af at jeg også tændte en del på piger efter jeg mistede min første rigtige drenge kæreste som jeg havde haft en langt og godt forhold med. efter dette skrev jeg med en pige og jeg fik rigtig mange følser for hende. og det viste sig at hun var lesbisk. så vi begyndte at flirte og vi datede. vi blev dog også kærester for en kort stund. men det holdte ikke længe da jeg blev meget i tvivl. så i en lang periode har jeg kun flirtet med drenge. Indtil x-factor startede og jeg så Sarah. hun er virkelig en flot pige. og det at hun tør være sig selv har jeg så enormt meget respekt for. jeg har indset at jeg er til piger og drenge. Men jeg ved ikke hvordan jeg kan komme i kontakt med andre biskesuelle piger. For nogle gange har jeg tit brug for at skrive med nogle som også har det som mig. ikke for at finde en kæreste da jeg lige er gået ud af et forhold. Men for at få nogle venner eller noget som har det på samme måde. og jeg ved virkelig heller ikke hvordan jeg skal fortælle det til mine venner&veninder. håber i vil hjælpe mig.

Svar: 

Hej med dig!

Det er fedt at du skriver herind og tør være dig selv, på samme måde, som Sarah fra x-factor også tør være sig selv - det har jeg respekt for.

Du har indset, at du er til både drenge og piger og det lyder til, at du har det godt med det nu, selvom du tidligere har været i tvivl. Det er dejligt at høre, det er nemlig helt okay at være tiltrukket af både piger og drenge. Det kan sagtens være du oplever at komme i tvivl igen, det er helt almindeligt at følelserne skifter lidt når man er ung. Måske vil det senere vise sig at du er mest til piger eller mest til drenge - det er ikke til at vide.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil i kontakt med piger, der har det ligesom dig, og som du kan dele dine følelser og tanker, om det at være biseksuel, med.

Jeg har to idéer, som du måske kan bruge.

Den ene idé er, at du ringer til Ungdomstelefonen, hod landsforeningen for bøsser og lesbiske, hvor unge bøsser, lesbiske og biseksuelle rådgiver andre unge. I Ungdomstelefonen kan du tale med andre biseksuelle piger, I kan tale om tanker og følelser og om hvordan du kan fortælle dine venner og veninder at du er biseksuel. Noget de alle selv har erfaring med.

Den anden idé er, at du opretter en debat her på Cyberhus under sex, lyst og erotik, hvor du kan fortælle hvordan du har det, stille spørgsmål og opfordre andre unge biseksuelle piger (og måske også drenge?), til at skrive om deres tanker, følelser, overvejelser og erfaringer med at være biseksuel. På den måde kan du starte en tråd, hvor I frit og anonymt kan tale sammen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg godt kan forstå du synes det er svært at finde ud af, hvordan du skal fortælle det til dine venner og veninder. Jeg synes det er vigtigt at du mærker efter inden i, og fortæller det til dem du har lyst til, når du er klar til det. Jeg tror det kan være en rigtig god idé for dig, at tale med andre der har oplevet det samme og har erfaringer med at fortælle deres venner og veninder at de er biseksuelle. Det kan du komme til ved f.eks. at ringe til Ungdomstelefonen.

De bedste hilsner

Camilla

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program