Hvorfor passer jeg ikke ind?

brevkassespørgsmål

Hvorfor passer jeg ikke ind?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en almindelig pige, som går i en almindelig 8. klasse. Jeg får gode karakterer, har nogle sunde interesser og er generelt positivt anlagt. Måske er det bare noget teenage-pubertets-et-eller-andet-sludder, men jeg har det virkelig som om at jeg ikke passer ind nogen steder. Jeg har en anderledes tøjstil end de fleste, men jeg har kun fået positive kommentarer og respekt for det, så jeg tror ikke det er dét. Men jeg kan nævne nogle eksempler: Derhjemme; mine forældre er skilt og jeg har en lillebror. Når vi er ude hos min far, har jeg det virkelig på fornemmelsen at han meget bedre kan lide min bror. Han går ind for at vække ham om morgenen, giver ham lov til alt muligt, er meget sammen med ham og der er billeder overalt af ham. Jeg er ikke engang med på min fars og papmors bryllupsbillede. Jeg kæmper for at få lidt anerkendelse og opmærksomhed fra min far, ved at få gode karakterer, men det stresser mig, for jeg er altid i tvivl om jeg er god nok. Jeg bliver ikke lagt mærke til, medmindre jeg gør noget forkert. Er det så mærkeligt at jeg nogle gange ville ønske at jeg ikke var her? 2. Min klasse Min klasse er delt op i kliker, om de vil indrømme det eller ej. Alle kan snakke med alle, tonen er pæn og til tider ironisk, så ingen problemer. Men jeg passer ikke ind i de kliker. Når jeg står sammen med dem i frikvarteret, føler jeg at jeg er til overs og jeg er bange for at gøre den mindste fejl, som de kan hakke ned på og drille mig (omend, godmodigt) med. Jeg er aldrig sammen med dem efter skoletid, fordi jeg bliver så træt af dem ovre i skolen. 3. Min hobby Jeg rider på den lokale rideskole, hvor jeg har part i en hest. Her er jeg fuldstændig frosset ud, for der er åbenbart ingen der gider mig. Jeg havde sidste år en veninde at ride sammen med, men hun er flyttet og jeg orker ikke længere alle de intriger og snobberier i stalden, så nu er jeg bare en outsider. Det gør egentlig ikke så meget, men jeg passer heller ikke ind her og det er lidt ensomt altid at være alene om tingene. Det blev langt, men jeg havde brug for at skrive det her. Et godt råd og nogle tanker ville være rart. Mvh.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke bryder dig særlig meget om din situation. Det er ikke nemt at føles sig ensom eller skulle kæmpe for anerkendelse fra sin far og jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Først skal du vide, at det er godt du føler dig positivt anlagt og hold endelig fast i det, for det kan du komme langt med. Det du skriver med, at du ikke føler du passer ind nogle steder, kan jeg fortælle dig, at det kommer mange mennesker på et tidspunkt ud for i deres liv, så du må endelig ikke føle dig unormal pga. det. Jeg tror du er inde i en pubertetsperiode, hvor der sker forandringer i dit liv, og hvor du er begyndt at se det hele fra et andet perspektiv. Du er måske også begyndt at udvikle nye sider af dig selv, som gør dig usikker på om du passer ind i de grupper der er på din skole, hjemme hos familien og på rideskolen.

Når man er inde i den periode er der også meget som kan virke nederen og ikke som man vil have det. Jeg vil prøve at give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre for at føle dig mere tilpas både derhjemme, i skolen og hos hesten.

Derhjemme: Du skriver, at du føler din far bedre kan lide din lillebror end dig. Jeg vil råde dig til at fortælle din far det, og sige at du føler det sådan. Du kan f.eks. sige det er fordi han ikke har nogle billeder af dig hængende, men kun af din lillebror. Det vil også være en gid ide, hvis du fortæller at du føler du kun bliver lagt mærke til, når du har gjort noget forkert og ikke når du f.eks. har fået gode karakterer. Hvis du begrunder hvorfor du har det sådan, vil din far sandsynligvis lytte til dig, og ud fra det kan I prøve at finde en løsning på det i fællesskab.

Skolen: Når du føler, at du ikke passer ind i de klikker i skolen, er det meget naturligt du føler dig usikker når du er sammen med dem. Det jeg tidligere skrev med at du sagde du var positivt anlagt synes jeg du skal bruge noget mere, for jeg er ikke helt sikker på du bruger det i skolen. For det første når folk roser dig, er det vigtigt du tager det til dig og tror på det, for det vil få dig til at få det bedre med dig selv. Du skriver du bliver usikker når du er sammen med klassekammeraterne og bange for de dømmer dig for det du gør. Dette kan igen vise du er inde i en periode, hvor der sker forandringer med dig, som kan gøre dig usikker. Jeg tror ikke dine kammerater dømmer dig, når de roser dig for den du er, og du skriver selv de er åbne for at tale med alle. Det bedste jeg tror du kan gøre, er at give dine klassekammerater en chance og være mere åben og positiv overfor dem. Du kan prøve at hænge mere ud med dem der f.eks. roser dig eller hvis det viser sig du ikke snakker godt med nogle i klassen, kan du prøve at finde nogle i parallelklasserne. Hvis det så viser sig der slet ikke er nogen du vil snakke med, kan du tage en snak med dine forældre om at skifte skole. Du kan også inddrage din lærer om du skal skifte skole eller ej. De voksne er som regel gode til at hjælpe en på vej. 

Rideskolen: Det lyder ikke spor sjovt med de snobberier og det gør det helt sikkert ikke nemmere at din gode veninde er flyttet. Jeg synes du skal prøve en enkel ting her med det samme og det er at prøve at komme lidt tættere på de andre. Prøv at bruge det positive sind du har og se om der kan vokse nogle venskaber ud af det i stalden.

Hvis ikke det lykkes og du stadig føler dig udenfor, så har jeg et andet forslag og det gælder meget de andre ting du også skriver om. Det handler om at tage fat i de voksne som kan hjælpe dig. Som jeg tidligere nævnte vil det være en god ide hvis du fik snakket med din lærer, derhjemme med din far og her på rideskolen er det din ridelærer. Det kan for eksempel godt være du skal skifte rideskole, men det synes jeg er noget du skal snakke med din ridelærer og dine forældre om.

De voksne har som sagt meget erfaring i at få alle med og sørge for at alle har det godt, men hvis ikke man selv siger, når der er noget der er svært, kan det være svært at hjælpe. Så prøv det af.

Hvis alt det her virker uoverskueligt for dig, kan du altid prøve chatten på Cyberhus og snakke med en voksen om der.

Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med det hele J

Mange hilsner Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program