hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål

hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej

Jeg er ofte, næsten hele tiden, negativ. Jeg svarer negativt og provokerende tilbage til mine forældre, og jeg er tit i dårligt humør når jeg er i skole. Jeg bliver tit spurgt om der er noget galt, men svaret fra mig, er altid “Nej”. Jeg kan ikke lide, at vise mine følelser til andre. 

Sidste år var jeg meget stresset, og var til lægen til samtaler. Efter de aftalte samtaler med lægen, spurgte hun om jeg havde fået noget ud af det, osv. Jeg svarede bare “Ja”, fordi jeg ikke kunne lide tanken om at skulle videre til en psykolog, hvis det ikke havde hjulpet.

Jeg holder mig på tit på mit værelse, og er tit ked af det. Jeg viser ikke rigtigt mine følelser, og jeg har det i det hele taget dårligt med mig selv, hvor tanker som: jeg er for tyk, flyver rundt i hovedet. Jeg kan ikke få mig selv til at motionere, for at tabe mig, og jeg bliver bare ved med at spise usundt.

Jeg kan ikke rigtigt tage mig sammen til at lave lektier, men kan dog stadig få tid til at være sammen med vennerne.

jeg indrømmer dog, at sidste år var værre. Sidste år græd jeg hver dag og var ikke til stede. Jeg fik det automatisk lidt bedre, og har haft det “godt” i et halvt års tid. Nu synes jeg  bare, at det hele er på vej tilbage.

Hvad skal jeg gøre, og hvad er der galt med mig??:((

 

 

Svar: 

Kære du.

Jeg kan godt forstå, at det fylder rigtig meget for dig, at du ofte er ked af det og i dårligt humør. Det må ikke være rart at have det sådan, så jeg kan godt forstå, at du gerne vil have det bedre. Derfor synes jeg også, at det er rigtig flot af dig, at du har haft mod på at skrive til os. Den bedste start på at få det godt og blive glad igen er altid, når man selv gerne vil og er klar på at gøre noget for det.

Jeg vil gerne starte med at sige til dig, at det slet ikke er sikkert, at der er noget galt med dig. Der er (desværre) mange unge, som går og har det dårligt uden nødvendigvis helt at vide hvorfor. Mange oplever, at der er mange forventninger til dem og oplever et stort pres over de mange ting som de skal, og det kan være rigtig svært, hvis ikke helt umuligt at leve op til alle de ting og forventninger. For mange stresser det rigtig meget, og det kan gøre det svært at finde glæden i hverdagen. Jeg ved ikke, om det er sådan du også har det, men du skal i hvert fald vide, at du ikke er alene om tit at være ked af det uden måske at vide hvorfor. 

Det lyder til, at du generelt går rundt og har dårlig samvittighed over alle de ting, du ikke når, som fx at motionere, spise sundt, lave lektier. Når vi har mange negative tanker, der flyver rundt i hovedet, så påvirker det vores humør rigtig meget. Det kan måske være en af grundene til, at du ofte er negativ og ked af det? For det kunne lyde til, at du bebrejder dig selv rigtig meget over alt det, du ikke gør eller kan, samtidig med at du ikke viser eller fortæller nogen, hvordan du har det. Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig svært at gå selv med alle de negative tanker, og det kan føles som en kæmpe byrde at gå rundt med. Det kan være svært at ændre negative tanker til positive, og stoppe med at bebrejde sig selv, men det er muligt! En simpel øvelse som at tvinge sig selv til at sige positive ting om sig selv hver dag kan faktisk hjælpe rigtig meget. Og så fjerne sætninger som "jeg burde motionere" eller "jeg burde spise sundt" med "jeg ville ønske, at jeg spiste mere sundt, men jeg gør det så godt jeg kan". Alle sætninger der starter med "Jeg burde", dem kommer der ofte ikke noget godt ud af udover dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. Så jeg tror, at du skal prøve at øve dig i at være god ved dig selv. Det kan være godt at stoppe op, når man har de negative tanker og så tænke, om man ville snakke sådan til en veninde? Det vil man ofte ikke, så derfor skal man heller ikke snakke grimt til sig selv. Du gør det så godt du kan, og det er godt nok. Det er vigtigt at huske på.

Du skriver, at du har svært ved at vise dine følelser til andre. Ved du mon, hvordan det kan være? Der er mange, der har svært ved at fortælle, hvordan de rigtigt har det, fordi de ikke kan lide at være sårbare eller blotte sig over for andre. Og det kan også være rigtig svært at skulle fortælle andre, at man er ked af det eller ikke har det så godt. Men næsten alle mennesker har oplevet at have perioder, hvor tingene var lidt svære og de negative tanker fylder mere, og det er helt okay. Men hvis det står på over en længere periode, så kan det være meget godt at fortælle andre om det og bede om hjælp til at få det bedre. Det er der ingen skam i. Så jeg tænker, at det måske kunne være en god idé for dig at snakke med dine forældre om, hvordan du har det, og at du er bekymret for, om du er ved at få det ligeså dårligt som du havde det sidste år. Måske kan det være godt for dig også at snakke med en psykolog, men det kan også være, at det blot vil hjælpe dig at øve dig i at snakke med dine forældre. Du er også meget velkommen i vores chat, hvis du har brug for at tale anonymt med en rådgiver.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du snart bliver glad igen.

Mange hilsner
Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program