Har set en paranormal ting..

brevkassespørgsmål

Har set en paranormal ting..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej Erroll, Først vil jeg sige, at jeg ikke ved hvor jeg skal skrive det her, så måske du kunne afgøre hvor det hørte til? Men nu skriver jeg det lige her: En dag læste jeg på B.T. om at spøgelser ikke levede på herregårde mere, men begyndte at flytte ind i elektronik. Jeg tænkte ikke mere over det lige indtil der gik 10 sekunder, så gik min computer helt i hak osv. Jeg blev bange, og ville gå nedenunder. Det gjorde jeg, men på gangen på vej ned kiggede jeg ind af en dør der stod på klem. Der så jeg en skygge der bevægede sig, og der løb jeg så stærkt jeg kunne hoppede nærmest ned ad trapperne. Og da jeg kom ned spurgte min far hvorfor jeg løb sådan ned. Så svarede jeg: ''Det ved jeg ikke.'' Kan der være muligheder for, at jeg har set noget andet end en paranormal ting? Og så har jeg også en anden ting, som jeg er rigtig bange for. I starten af november så jeg filmen: The Amityville Horror som handler om et hjemsøgt hus. I filmen er der en lille spøgelsespige med som hedder Jodie Defeo, - pigen er jeg skrækslagen for. Kan ikke tåle at se billeder af hende. Synes hun er så uhyggelig. Selvom det bare er film. Men da jeg så filmen var jeg ikke bange for hende, kun efterfølgende. Men problemet er, at jeg hele tiden tænker på hende. Og i min have er der en lille hvid bænk.. Der forestiller jeg mig hele tiden hun sidder, så jeg tør ikke gå ud i min have. Hilsen August,

Svar: 

Hej August

At være bange er en rigtig ubehagelig følelse. Jeg kan forstå at der er nogle overnaturlige ting du er bange for. Det du skal prøve at huske med overnaturlige ting er at der aldrig har været nogen der har kunnet bevise, at det er noget der findes i virkeligheden. Det betyder at det med stor sandsynlighed ikke er noget der findes i virkeligheden. Problemet med overnaturlige ting er, at hvis man tror på det, kan man godt komme til at bilde sig selv ind at man ser noget der ikke er der. For eksempel den dag hvor du havde læst en artikel om spøgelser og elektronik, skete der noget med din computer. Hvis du ikke havde læst den artikel, ville du måske have tænkt at det er helt normalt at computere opfører sig mærkeligt noglen gange. Og det er helt normalt at computere nogen gange fx hakker i det, eller lukker ned på mærkelige tidspunkter. Og da først du var blevet bange så du en skygge inde på et værelse. Det er meget normalt, at man tror man ser noget der ikke er der når man er bange, og jeg tror det var det der skete for dig den dag.

Den anden ting du skriver om er, at du er bange for et spøgelse du har set i en film. Først og fremmest skal du minde dig selv om at den lille pige er en figur der er opfundet til en film. Hun findes ikke i virkeligheden og er derfor ikke i dit hus eller på den hvide bænk i din have. Det kan ikke lade sig gøre, da hun ikke findes i virkeligheden. Jeg forstår godt det er svært at glemme en uhyggelig figur man har set i en film. Den anden ting du skal huske er, at for det første som sagt langt fra er sikkert at der findes spøgelser. em nen ting er helt sikkert, der findes ikke spøgelser der skader mennesker.

Jeg vil foreslå dig at du snakker med dine forældre om at du kan blive rigtig bange for disse ting. De kan måske hjælpe med at berolige dig når det sker du bliver bange. Det kan også være en anden person du er tryg ved du snakker med. Det vigtigste er at du får snakket om dine følelser, det kan hjælpe.

Venlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program