forvirret as fuck

brevkassespørgsmål

forvirret as fuck

brevkassespørgsmål af
12345
12 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hej cyberhus 

Jeg har haft en bedsteveninde siden vi var tre år. nu er hun flyttet skole og vi ser aldrig hinanden rigtig, jeg vil bare virkelig ønske at vi kunne være sammen igen, men jeg ved ikke om hun tænker det samme fx hun har lige haft fødselsdag, hvor hun inviterede en veninde fra hendes gamle klasse = min parrelklasse, og nogle af hendes veninder fra hendes nye skole, blev bare virkelig ked af det da hende fra min parrelklasse kom over til mig og spurgte om jeg skulle med til hendes fødselsdag for jeg var jo ikke blevet inviteret. og nogle gange møder jeg hende i bussen hvor hun prikker til mig med sin fod eller smiler til mig. jeg har også gået på samme gymnastikhold hvor hun nogle gange har snakket til mig (ikke særlig meget) og da jeg lagde et opslag op på insta får at sige tillykke med føzdagen skrev hun bare to hjerter hvor at hun har skrevet virkelig meget mere til hendes andre veninder

sorry for min meget lange besked, jeg ved bare virkelig ikke om hun gider mig mere

Svar: 

Hej 12345

Du er meget velkommen til at skrive herind, og du må skrive ligeså meget, du har lyst til. Det er bare rigtig fint, at du skriver og fortæller, hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå, at du er lidt forvirret omkring det med din veninde. Det lyder til, du savner hende og er ked af, at I måske er ved at glide fra hinanden. Men det er heller ikke rart, når man ikke ved, hvor man har sine veninder. Jeg vil prøve at komme med et par forslag til, hvad jeg synes, du skal prøve at gøre.

Jeg tænker umiddelbart, at det bedste, du kan gøre, er at snakke med din veninde. Du kan fortælle hende, hvad du tænker og føler. Og du kan spørge hende om, hvad hun tænker om jeres venskab. Det kan jo være, at hun også føler det samme som dig, men at hun bare er bange for at fortælle det til dig. At snakke sammen er derfor den bedste måde at finde ud af, hvor I står i forhold til jeres venskab. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det kan være svært at tage sådan et emne op. En mulighed er derfor, at du skriver et brev til din veninde, hvor du fortæller, hvordan du har det. Du kan selvfølgelig også skrive en sms eller andet til hende, men et brev kan måske virke mere personligt, fordi du selv har skrevet det i hånden.

Hvis det er for svært for dig at spørge ind til jeres venskab lige nu, kan du også starte med at spørge din veninde om, om I skal lave noget sammen en dag. Det kan eventuelt være en gåtur, et cafebesøg, en tur i svømmehallen eller bare noget hygge hjemme hos en af jer. Du skriver, at I ikke laver så meget sammen mere, så det er måske en god ide, at du prøver at tage initiativ til, at I kan lave noget sammen. Det kan selvfølgelig være lidt sværere, når I ikke går på samme skole mere. Men jeg går ud fra, at I ikke bor så langt fra hinanden, når I nogle gange møder hinanden i bussen. Hvis I en dag møder hinanden i bussen, kan du spørge hende. Eller du kan sende hende en sms og spørge, om hun har lyst til at lave noget sammen med dig. Hvis hun siger ja, tyder det umiddelbart på, at hun fortsat har lyst til at have kontakt med dig, og at hun godt gider dig.

Jeg bider mærke i, at du skriver, at din veninde tager kontakt til dig i bussen, og at I snakkede lidt sammen til gymnastik. Det lyder som gode tegn. Det ville være noget andet, hvis hun for eksempel ignorerede dig. Jeg forstår selvfølgelig godt, at du bliver ked af det, når du ikke bliver inviteret med til hendes fødselsdag, og når hun ikke svarer dig med ligeså lange beskeder, som hun gør til hendes andre veninder. Men det er der sikkert en grund til, og det er ikke sikkert, at det betyder, at hun ikke gider være veninder med dig mere. Sådan noget kan I jo også snakke om.

Du skriver ikke, hvornår du tænker, at I begyndte at glide fra hinanden. Var det, da hun skiftede skole, eller startede det egentlig før det? Nogle gange sker det jo desværre, at man glider fra hinanden. Dig og din veninde har været veninder rigtig længe, og nogle gange udvikler man sig forskelligt og vokser fra hinanden. Det er rigtig ærgerligt, fordi et langt venskab kan være svært at give slip på. Jeg siger selvfølgelig ikke, at det er det, der er ved at ske mellem jer. Men hvis det sker, så skal du vide, at det sker for en del og derfor desværre er ret almindeligt. Og du kan jo også overveje, om det er det, der er ved at ske. Har I for eksempel stadig ting til fælles og samme interesser? For hvis ikke, så er det måske også en styrke at give slip på et venskab, i stedet for at forsøge at holde fast i noget, som måske ikke er så godt mere. Det kan også være, at I ikke skal være bedste veninder mere, men måske bare rigtig gode veninder. Du kan bedst selv mærke, hvad du har lyst til. Og ellers vil jeg igen råde dig til at snakke med din veninde om det.

En sidste ting, jeg tænker på, når jeg læser dit spørgsmål, er, om det er muligt, at I kan gå på samme gymnastikhold igen? Eller om I kan finde en anden fælles interesse, som I kan have sammen? Nu hvor I ikke går på samme skole mere, så er det måske godt at have et andet sted, hvor I mødes fast. Det kan for eksempel være til gymnastik, i en klub eller til en anden sportsgren. Nogle gange kan det være godt at være fælles om noget, og det giver også god anledning til at mødes og få en masse gode snakke.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venlige hilsner fra Ditte

Dittes billede
Ditte har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program