fest :)

brevkassespørgsmål

fest :)

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 2 uger siden

hej brevkasse. jeg er en dreng på 16 år, jeg har lige i øjeblikket en depression. over nogle problemer, men jeg tænkere tit over hvordan jeg får kontatk til nogen af dem jeg tideligere festede med, jeg savner virkelig nogen gange at kunne fyre den af. jeg har aldrig rigtigt været så populær, og har faktisk kun været inviteret til fest sidste halvdel af 9 klasse, og det var sjovt og alt det der, nu er problemet bare at jeg ikke ved hvordan jeg kommer i kontakt med dem der holder fester og sådan noget, for jeg kom ligepludselig med i fællesskabet. jeg savner det virkelig og har faktisk ikke kontakt til andre unge nu, fordi jeg har været heeelt nede.. desværre, men nogle gange kan jeg virkelig savne bare at være til fest og fyrre den af, men vil i ikke lige give mig nogle råd så hurtigt som muligt tak hilsen den deprimerede dreng ;)

Svar: 

Hej positive dreng ;)

Jeg synes, at det er virkelig flot, du skriver her. Det er et super positivt tegn, at du er så aktiv efter at komme ud og have det sjovt og få kontakt med vennerne igen. Det er rigtig flot du er så stærk, og at du er så afklaret med det der er sket. Det lyder som om, du er nået rigtig langt og kender dig selv utrolig godt.

Jeg tænker, hvis du stadig har numrene på nogle af dem, du festede med sidst du gjorde det, så kunne du måske skrive en sms til en af dem og spørge om en af dem vil hænge ud. Hvis du har mod på det, synes jeg du skal være ærlig omkring, hvad der er sket og hvorfor du ikke har taget kontakt i et stykke tid. Jeg tror din ven vil sætte pris på, du er ærlig og det gør det meget lettere for ham at hjælpe og forstå din situation. Du behøver jo slet ikke gå i detaljer, men bare sig du har haft en depression eller bare sig du har været syg i en længere periode. Sig det du føler dig tryg ved. 

Hvis du ingen numre har så prøv at se, om du kan finde nogle af dine gamle venner på Facebook og tilføj dem og skriv et brev til en eller to. Prøv at finde en du har tiltro til og som du tror vil kunne forstå din situation. Og så tag kontakt på den måde. Skriv et brev til en og hør om han vil hænge ud eller tage dig med til en fest. Jeg er sikker på at en af dine tidligere venner vil kunne forstå din situation og rigtig gerne vil hjælpe dig. :)

Og så vil jeg bare sige, at du skal være stolt af hvor sej og stærk du er. Dine venner ved nok ikke helt, hvordan det er at have en depression og det er jo helt forståeligt, hvis de ikke har haft en eller kender en tæt på, men derfor skal du ikke glemme, hvor stærk du er blevet igennem dit forløb. Det er virkelig sejt, at du allerede er så positiv og aktiv efter at komme ud og leve livet igen.

Held og lykke med det!

Mvh Miriam

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program