Farvning

brevkassespørgsmål

Farvning

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej. jeg har fået farvet hår et par gange. jeg havde Lyst og sort hår og så farvede jeg det brunt. men det sorte blev jo. men nu skal jeg ha det farvet igen. kan man probbe blond i brunfarvet hår? for min mor siger det enten blir grønt eller blåt.

Svar: 

Hej med dig.

Det er godt du spørger omkring dit hår - du har jo prøvet nogle forskellige farver og det er dejligt når man har mod på nogle nye "looks".

Nu står du så i den situation at du vil farve dit hår igen. Jeg tror det bliver rigtig svært at dække den sorte/brune farve med blond farve. Jeg vil give din mor ret i at hvis du farver dit hår igen nu her, så kan det godt blive grønligt, blåligt eller også orange. Når dit hår har været farvet flere gange, så er det rigtig svært at forudsige hvordan det vil blive når du farver det næste gang. Jeg synes ikke du skal putte blond farve i dit brune/sorte hår, da det ikke er til at vide hvordan resultatet bliver.

Jeg vil gerne lige give dig nogle råd omkring det med hårfarve, der er nemlig nogle ting du skal være opmærksom på.

  1. Når du vælger at putte blond farve i dit hår, så slider det på håret. Det blonde går ind og afbleger dit hår og det kan godt ende med en slags misfarvning, hvis dit hår er farvet i forvejen.
     
  2. Når man selv farver sit hår så synes jeg man skal vælge en farve som ikke er alt for langt væk fra sin naturlige hårfarve, fordi der kan komme en slags grønlig eller blåligt skær i håret, som ikke ser naturlig ud. Og jeg vil altid anbefale en skyllefarve, som bliver skyllet ud med tiden. Det kan være en ide at gå i en forretning hvor de sælger hårfarve eller til en frisør og spørge til råds.
     
  3. Dit hår har været igennem nogle hårfarvninger. Derfor synes jeg det er en god ide at du smutter forbi en frisør og får et godt råd derfra. En frisør kan bedst fortælle hvad dit hår trænger til af pleje og hvordan du kan farve det. Nogle frisører kan også "trække" gammel hårfarve ud af håret, så det kan du også prøve at spørge om.

Held og lykke med hårfarvningen.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program