Er jeg arbejdsnarkoman?

brevkassespørgsmål

Er jeg arbejdsnarkoman?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej Cyberhus. Jeg kan godt lide at arbejde i min fritid. Jeg går meget op i mine karakterer, og at det hele skal være på sin plads. Jeg arbejder i Superbrugsen og jeg er avisbud. Nu har jeg fået tilbudt et job, det er ved en tandpleje. Så har jeg søgt arbejde ved en statiol. Superbrugsen arbejder jeg ved onsdag, og hver anden lørdag. (Onsdag bliver rykket da jeg ikke trives) Avisbud er jeg om fredagen, og snart onsdag (Jeg deler jobbet med en veninde) Tandplejen bliver 2 gange om ugen i 2 timer ad gangen (Superbrugsen er 3 timer ad gangen) Jeg må selv nogenlunde bestemme hvilke dage jeg skal arbejde ved tandplejen..jeg har valgt tirsdag og søndag. (Jeg har takket ja til tandplejen) Statiol syntes jeg lyder spændende, men det er overhovedet ikke sikkert jeg har mulighed for at blive ansat, da jeg er under 16.. Min bedste ven har sagt til mig at jeg er arbejdsnarkoman..det er rigtig træls at få af vide...jeg kan jo se pointen. Så er jeg også bange for jeg mister min bedste veninde, hvis jeg arbejder...da hun nok ikke gider vente på mig..hun har ikke andre end mig, og jeg har stort set ikke andre end hende. Udover min gode ven i København, som hun også skriver med..han er lige blevet indlagt:( Jeg håber I kan hjælpe mig.. Knus mig.. P.S. Det er jo rigtig rart med en masse penge:)

Svar: 

Hej Med dig

Dejligt at høre at du går op i din skole, og at det er vigtigt for dig at have styr på tingene, da det er en rigtig god ting at have.

Ud fra hvad jeg kan læse, så har du pt. 3 jobs i en alder af 15 år, og bruger rigtigt meget tid på det hver uge. jeg kan ikke sige om det er for meget arbejde du har, eller om du er arbejdsnarkoman, da det er noget du skal gøre op med dig selv. Men kunne forestille mig, at din bedste ven siger til dig at du er arbejdsnarkoman fordi han/hun syntes du bruger for meget tid på at arbejde, i stedet for eventuelt at bruge tid sammen med Ham/hende. Men det er selvfølgelig ikke okay at du bliver kaldt arbejdsnarkoman.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at miste din veninde, og det kan være svært ikke altid at føle at man har tid, men igen er det op til dig selv hvad du syntes du vil prioritere højest. Din veninde kan måske føle, at du ikke har tid til hende, og at alle dine jobs betyder mere end hende. Jeg syntes at kunne læse ud fra det du skriver at du skulle overveje hvad der er vigtigst for dig, din veninde eller dine jobs. Ud fra hvad jeg kan læse er din veninde og ven fra København rigtig vigig for dig, og hvis de er det, syntes jeg du skal prioritere dem rigtig højt i din hverdag, da venner er vigtige at have omkring dig.

Håber du kunne bruge det til noget :) 

Hilsen 

David

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program