Øhm....hvad gør jeg? :)

brevkassespørgsmål

Øhm....hvad gør jeg? :)

Hej cyberhus :) Jeg er en pige på 13 år, som går i 7.klasse, jeg har mødt en fyr på en internet side der hedder inter****.net :) han er 14 år og går i 8.klasse :) han er virkelig sød og lækker og vi snakker sammen hver dag :) når vi er i skole og kommer hjem er det første vi begge gør at sende en sms hvor der står et eller andet sødt :) som: "hey skat jeg savner dig....har du haft en god da? :)" :) vi snakker tit om hvordan vi har det med hinanden og vi er måske begge gået hen at blive meget forelskede i hinanden :D hver aften når vi går i seng er den sidste besked altid "godnat skat jeg elsker dig" og det er virkelig noget vi begge mener når en af os siger "jeg elsker dig" :) vi snakker i telefon flere gange om dagen i meget lang tid og vi nyder vores lange samtaler :D han siger at han gerne vil komme sammen med mig og at når jeg er fyldt 15år og forhåbentlig er hans søde og lækre kæreste at han også vil tage min mødom fordi han elsker mig :) jeg elsker også ham selv om vi ikke har mødt hinanden endnu :) (han planlægger en tur til ********* snart for at besøge mig) :D mine spørgsmåler er så....hvordan skal jeg sige til mine forældre at jeg har mødt ham på nettet og at vi gerne vil ses? er det iorden at komme sammen med ham hvis vi ikke har sex før jeg er 15år? Han er virkelig dejlig og jeg elsker ham og savner ham helt ubeskriveligt megetmnår han ikke er hjemme osv. :) selv om det måsje lyder lidt skørt at elsker en man aldrig har mødt eller sige man elsker en og kalde ham en skat når man ikke har mødt hinanden er han virkelig bare den bedste, sødeste og sjoveste jeg har mødt :) MEN....udover alt det med ham tumler jeg også med nogle andre problemer.....i maj blev jeg syg og var syg i ca. 2 uger og jeg var ved lægen :) jeg blev målt til 169cm høj og 56kg...jeg har så tabt mig 6kg fra maj til november (blev vejet og målt på ******* sygehus den 1/11-2012) gunden til jeg har været på sygehuset er fordi jeg fryser, ingen energi har og selfølgelig at jeg taber mig....lægerne kan ikke finde ud af hvad der er galt men de er MEGET sikre på at det ikke er en spiserforstyrelse :D men at der er noget galt med min krop :( har tænkt mitliv igennem og udover hvis det nu er fysisk er der to psykiske ting det kunne være svaret på hvorfor jeg har tabt mig så meget det lyder mærkeligt men det er to ting der rammer mig RIGTIG hprdt stadig ---> 1. i 2004(eller 2005) døde min morfar...den gang forstod jeg det ikke men her de sidste mange år har det ramt mig hårdt MEGET hårdt fordi jeg kommer tættere og tættere på min konfirmation d. 28.april <3 jeg græder tit over en sørglig film eller sang eller når vi snkker om ham eller når jeg bare kigger op i luften :S kan det være grunden? 2. Min storebror slog for godt 1år siden op med sin kæreste som var som en storesæster for mig jeg blev meget ked af det da jeg fik det at vide og følte at hun var død...jeg kan stadig græde over at de ikke er sammen længere fordi hun var som en storesøster for mig....min bror har dog fundet en ny kæreste som også er sød og alt det der men da min bror er 8år ældre end mig ser vi hende ikke på samme måde som jvi så hans eks...kan det være grunden? Altså "tabet på en 'storesøster'? :(" Håber i tager jer tid til at læse og svare på mit brev....det betyder meget for mig :D på forhånd tusind mange tak :-D MVH Piger med facaden der pleher at løse problemerne selv men ikke kan løse det her selv eller sige det til hvem som helst :D Igen tusind mang tak :-D <33

Svar:

Hej med dig.

Det lyder til, at du har oplevet nogle svære ting og det er rigtig godt, at du skriver hertil. Jeg synes, du har gjort dig nogle rigtig fine overvejelser i forhold til dit liv og de forskellige situationer, som påvirker dig. Det er rigtig flot, at du har gjort dig så mange tanker om hvordan du har det, i forhold til de forskellige ting der er sket i dit liv.

Da du har skrevet om flere forskellige ting, vil jeg dele dit svar lidt op, og starte med dine spørgsmål omkring ham fyren, som du er forelsket i:

1. Det lyder da rigtig dejligt, at du har mødt en fyr, som du er blevet forelsket i og det lyder til, at han har det på samme måde med dig. Det at være forelsket kan være utrolig dejligt og man kan godt blive forelsket i en person, selvom man ikke har mødt hinanden endnu, det er helt naturligt at få følelser for en man har lært, at kende også selvom det er via internet, sms og telefonsamtaler.

Jeg kan godt forstå at i gerne vil se hinanden, så i kan lære hinanden bedre, at kende. Jeg tænker, at da han gerne vil komme og besøge dig, er det vigtigt at dine forældre får det at vide og jeg kan godt forstå, du ikke helt ved hvordan du skal sige det. Men jeg tænker egentlig, at du godt kan sige noget af det du har skrevet i dit brev.

Du kunne f.eks. sætte dig ned sammen med dine forældre og starte med, at sige, at du har mødt en rigtig sød fyr, som du er blevet glad for og som også er glad for dig. Dernæst kunne du fortælle, at i har mødt hinanden over internettet og gerne vil se hinanden. Jeg tror dine forældre ville blive glad for, at du fortæller dem hvad der sker i dit liv, og så kunne de måske være med til, at finde ud af hvordan og hvornår du kan møde fyren. Hvis du syntes det er for svært, at sige det direkte til dem, kunne du måske skrive det i et brev til dem.

I forhold til om du godt kan være kærester med ham, selvom i ikke går i seng sammen før du er 15 år. Så kan man sagtens være kærester uden, at gå i seng sammen. Man kan jo stadig kysse, kramme og nusse hinanden og så længe i er enige om, at i kke går i seng sammen inden du er 15 år, tror jeg ikke det er noget problem. Jeg syntes det er rigtig godt, hvis i venter med at gå i seng sammen til du er 15 år, for når man er under 15 år, er man i følge loven ikke myndig til at gå i seng med nogen. Jeg syntes, at det er rigtig flot, at i har snakket om det og tænkt på det, for det at gå i seng sammen, skal man føle sig klar til.

2. Jeg er ked af, at høre at du er syg og at lægerne ikke kan finde ud af, hvad du fejler, fordi det må være svært for dig, men det lyder til, at du klare det rigtig godt og at dine forældre støtter dig. Det er rigtig flot, at du selv har tænkt over hvorfor du er syg og at det måske kan handle om andre ting end det fysiske.

Når man mister nogen man holder af, enten fordi de dør eller forsvinder ud af ens liv, så er det helt naturligt, at man savner dem og bliver ked af det, Når man sørger over nogen man har mistet, er det faktisk rigtig godt, at man liver ked af det, fordi det kan hjælpe med at gøre sorgen mindre med tiden. Jeg sidder og tænker på, om du har snakket med nogen om hvordan du har det med tabet af din morfar, men også i forhold til sin storebrors eks kæreste?

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du fortælle nogen hvordan du egentlig har det med det, for det er ikke nogen, man skal gå rundt med alene. Og jeg tror det ville være en stor hjælp for dig, hvis du fik snaket med nogen om det. Jeg tror det kunne være en rigtig god idé, hvis du fortalte det til dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på. Jeg kan godt forstå hvis du syntes det er svært, at snakke om, så hvis du ikke har lyst til det, syntes jeg du skal skrive det ned, så det ikke fylder så meget for dig.

Jeg kan ikke fortælle dig om det er derfor du taber dig, men jeg tænker, at det godt an være med til, at gøre dig syg. For når man går og tumler med sådan nogle store ting inde i hovedet, kan det godt påvirke hvordan man har det fysisk og derfor ville det være godt, hvis du fik snakket med nogen.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke med fyren og håber du snart bliver rask.

Mange hilsner
Majbritt

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål