Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Ondt i tandkød ved de bagerste tænder

brevkassespørgsmål

Ondt i tandkød ved de bagerste tænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej :) 

 

Jeg skriver fordi at jeg nu for anden gang har smerter i mit tandkød ved de øverste tænder - første gang var det i højre side og min tandlæge (da jeg var ca. 1 måned inden jeg blev 18) måtte lave et meget meget lille hul der var kommet i tanden - den tog i stiv arm uden bedøvelse eller noget! Det gjor også meger ondt (men er bare så bange for nåle!) Og der havde jeg nemlig også problemer med tandkødet først - jeg kunne ikke børste det uden smerter i et par dage og senere synes jeg det blev "værre" så tog til tandlægen og fik lavet det - ingen problem bagefter og jeg blev anbefalet at købe en el tandbørste (eller ønske mig en til jeg blev 18 d. 18/04) min mor købte så nogle hoveder (udskiftnings hoveder) til hendes el tandbørste og så låner jeg den og skifter selvfølgelig til mit hoved hver gang jeg skal bruge den - det virker okay - men bagsiden er den at min mor (og far) har badeværelse inde i værelset alså man kan kun komme ind i badeværelset hvis man går gennem deres soveværelse - og den står inde på det badeværelse 95% af tiden og JEG skal selv hente den når jeg skal bruge den og også gerne ligge den tilbage hvis hun om aften ikke har brugt den men ellers så skal jeg gå ind med det samme hun skal i seng (normalt børster man jo lige inden man går i seng) så jeg ikke vækker dem hvis jeg går ind efter tandbørsten men det er også træls i længden - så nogle aftener gider jeg alså ikke at skal fumle ind til hende så jeg tager bare min manuelle tandbørste og fandt ud af at jeg faktisk børstede for hårdt! Efter at have brugt en el tandbørste hvis jeg nu står en dag med den manuelle så børster jeg blidt men! Siden jeg har gjort det har jeg igen fået smerter nu er det bare i venstre side øv! Jeg har sådan "blidt" banket med en negl på tanden og det er ikke tanden det er galt med (eller må det være helt oppe ved " roden ") så jeg har prøvet ALT synes jeg! lige 10 dage inden jeg blev 18 har jeg fået sådan noget flur på - jeg har prøvet at børdte meget meget blidt - prøvet normalt - hårdt - ladet det være - brugt mundskyld og prøvet så godt som muligr at få det der over - brugt vand på vandbørsten og kun taget det på ved det ømme sted - taget en stor klart tandpasta på tandbørste og prøvet at sætte det være det gør ondt og lige duppet den ca. 3 gange lade det sidde et par sekunder og så skyldet munden (og så børstet de andre tænder med tandpasta bagefter) jeg har børst med tandpasta på de andre tænder som normalt selvom jeg prøvede alt muligt med det sted der gjor ondt 

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! For ikke nok med det har jeg lige oplevet smerter fra mit tandkød i højre side IGEN og det var alså venstre side jeg har bøvlet med lige nu - så nu har jeg smerter i begge sider af tandkødet øverst i munden 

da jeg var lille var min mundhygiende ikke den bedste - kunne sagtens gå uden at børste tænder og der var ingen problemer overhovedet og ingen kommentar på det (jeg børste dem men ikke hver dag) drak også cola - da jeg kom på efterskole 1 år (år 13/14) børstede jeg dem hver aften - mit andet efterskole år (14/15) kom jeg godt nok til at overdrive mit tandbørstning lidt - børste i hvert fald morgen og aften! Og ofte middag og nogle gange også efter snacks og sådan (så en 2-4 gange på en dag) - da jeg er kommet hjem er jeg igen blevet lidt doven ikke helt med det samme men med tiden så børster stadig aften men det kan ske et par få gange at jeg bare er SÅ træt at man ikke kan magte det (men det er sjældent efterhånden)  jeg prøver også at nå det om morgen men det er bare ikke altid jeg har tid  - jeg synes at siden jeg blev "doven" har jeg haft de problemer - jeg fik også afvide at jeg skulle blive bedre til at tage de bagerste tænder (det er dem jeg har problemer med nu) og siden jeg har taget med er de jo på sigt blevet træls og "dumme" pg har haft så meget bøvl med dem 

Som jeg var inde på tidligere er jeg ved at gå ud af mit gode skind - hvad kan jeg gøre? Få næsten helt tårer i øjne i dag ( jeg er ellers en der ikke græder over ting og sager kun hvis det VIRKELIG brænder eller noget virkelig virkelig gør ondt og det ikke er væk efter tja man synes jo man har prøvet alt) da jeg børstede da det jo ikke kan være rigtigt med de smerter - det er så træls når man er gået fra flere dage med "orker ikke" til tager dem helst hver aften! (Ellers skal man virkelig være træt) og nu snakker jeg om da jeg kom hjem fra efterskolen 

 

P.s bruger tandtråd hver dag om aften - men det kan glippe en sjældent gang imellem (er bare lidt bange for at jeg ikke bruger den ordenligt da jeg ikke ved om man skal trykke hårdt ind mod tanden eller blidt og helt præcis hvordan)

 

Svar: 

Hej pige 19 år

Tak for dine spørgsmål, jeg kan læse, at du er både frustreret og irriteret over at du har ondt.

Det er rigtig svært at kunne svare dig på, hvad der er i vejen. For at kunne det har jeg brug for at se på dine tænder og dit tandkød. Og det kan man jo altså ikke i en brevkasse. Men det fortæller jo også dig, hvad du bliver nødt til at gøre for at få et svar: du må gå til tandlæge.

Jeg kan godt gætte en smule, det vil måske også give dig bedre mulighed for at stille spørgsmål til din tandlæge.

Som jeg læser din beskrivelse, så er det mest når du børster tænder, det gør ondt. Det kan være, at du børster for hårdt på tandkødet - du kan slide overfladen af tandkødet af og så gør det ondt, når du kommer igen med børsten. Det er normalt mest med den almindelige tandbørste, at folk laver sådan nogle skader på sig selv.

En anden mulighed kan være, at du har blister. De hedder aphter og du kan google billeder af dem. Det er en slags hvidlige sår med en rød rand omkring, som ofte kommer de samme steder igen og igen. Som regel gør det ondt at spise og drikke og det kan give en fornemmelse af hævelse i hele den ene side af munden - og så gør det rigtig, rigtig ondt at røre ved såret - for eksempel med en tandbørste. De går altid over igen af sig selv - det tager ca. 2 uger. Nogen synes det hjælper, at skylle med chlorhexidin mundskyllevæske eller at skifte til en tandpasta uden sæbe - for eksempel Zendium (du skal kun bruge den og det varer 1/2 år før du kan mærke, om det hjælper dig).

Tandkødsbetændelse gør normalt ikke ondt, heller ikke ved tandbørstning. Men hvis du har tandkødsbetændelse, vil dit tandkød bløde, når du børster.

Jeg forstår ikke det, du skriver med at første gang du havde ondt, var det et hul, der skulle repareres. Det er sjældent, at huller i tænderne gør, at det gør ondt, når man børster tænder.

Jeg tænker ikke, at dine nuværende problemer skyldes at du ikke fik børstet så meget og så godt tænder, da du var yngre. Men hvis du har fået repareret meget på dine tænder (haft mange huller i de nye tænder), så kan det dels være noget, der er gået i stykker ved en tand. Tandkødet kan blive ømt, hvis du tygger mad op i tandkødet. Og der kan komme en betændelse fra en tand, som gør at du får et ømt sted i tandkødet.

Som du kan se, så er der mange muligheder og jeg kan ikke svare dig direkte på, hvad der er i vejen. Det bedste råd at give dig er, at du må gå til tandlæge og spørge. Fortæl på samme måde, som du har gjort i brevet her, hvad du har problemer med. Og bed din tandlæge forklare dig og vise dig, hvad der er i vejen. Du kan også få din tandlæge til at vise dig, hvordan du skal børste, så du får børstet grundigt rent uden at skade dit tandkød og hvordan du skal bruge tandtråd, så det virker bedst.

Du er blevet over 18, så det betyder, at du skal betale for at gå til tandlæge. Også for eksempel til sådan noget som at få hjælp til at blive bedre til at børste tænder.

Held og lykke med at finde ud af det

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program